Norwegian nu med fly nr. 150 fra Boeing

Norwegian har nået endnu en milepæl: Torsdag landede selskabets fabriksnye fly nummer 150 fra Boeing i Oslo Lufthavn. I 2017 har Norwegian fået 32 nye fly i flåden.

Norwegian har sat 150 Boeing-fly i trafik i løbet af 10 år. Torsdag landede Norwegians nyeste Dreamliner – fly nummer 150 fra Boeing – i Oslo Lufthavn efterfulgt af en splinterny Boeing 737-800-maskine. Det var Norwegians sidste flyleverance i år. Selskabet har i alt fået 32 nye fly i flåden i 2017; seks Boeing 737 MAX, 17 Boeing 737-800 og ni 787-9 Dreamliner.

En af de yngste og mest miljøvenlige flåder i verden

Dagens leverancer betyder, at Norwegian stadig har en af de yngste flyflåder i verden. Flådens gennemsnitsalder er blot 3,6 år. Norwegians flåde består i dag af 145 fly. Flere fly er blevet faset ud for at gøre plads til nyere, mere miljøvenlige modeller.

Arbejder aktivt med at reducere udslip

Norwegians globale ekspansion og nye ruter øger lokal turisme, skaber nye arbejdspladser, bidrager til økonomisk vækst og social udvikling. Samtidig anerkender Norwegians sit ansvar som en markant markedsaktør og arbejder med flere tiltag for at gøre luftfarten mere miljøvenlig. Det vigtigste et flyselskab kan gøre for at reducere sit udslip, er at investere i nye fly. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT)

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here