NCL introducerer helt nyt skib

Norwegian VIVA. Foto: NCL

Norwegian Cruise Line (NCL) introducerer det andet af i alt seks krydstogtskibe i den nye Prima Class. En skibsklasse, der tager rummelighed, oplevelser, service og design til nye højder. Norwegian Viva debuterer i sommeren 2023, og allerede nu er det muligt at sikre sig plads ombord.

Store, åbne udendørsarealer, rummelige kahytter, spektakulære infinity-pools, kulinarisk forkælelse og sublim service er bare nogle af de oplevelser, der venter gæsterne på cruise-nyheden, Norwegian Viva.

Det splinternye krydstogtskib påbegynder sine sejlture i Middelhavet til juni 2023 fra flere centrale sydeuropæiske havnebyer – Lissabon, Portugal; Venedig (Trieste) og Rom (Civitavecchia), Italien; og Athen (Piræus), Grækenland.

Derefter sejler hun sin første vintersæson, 2023 – 2024, i det sydlige Caribien fra San Juan, Puerto Rico.

Fritidsaktiviteterne og de rekreative områder ombord på Prima Class skibene er en klasse for sig. På Norwegian Viva kan de fartglade se frem til en tur på ’The Rush and The Drop’ – verdens hurtigste fritfalds-rutsjebane til søs. Eller hvad med et racerløb på ’The Viva Speedway’, den største gokart-racerbane til havs? Der er havudsigt hele vejen rundt.

Graffitikunst og solidt håndværk

Norwegian Viva vil være udsmykket med iøjnefaldende kunst på skroget designet af den italienske graffiti- og skulpturkunstner Manuel Di Rita, bedre kendt som “Peeta”, der også har illustreret skroget på Norwegian Prima.

De anerkendte arkitekter, som var med til at designe Norwegian Prima, herunder Rockwell Group, SMC Design og Miami-baserede Studio Dado, står ligeledes bag æstetikken på Vivas restauranter, kahytter og opholdsområder.

Norwegian Viva, er det andet Prima Class skib, vi er med til at bygge, og det forstærker det gode samarbejde mellem Norwegian Cruise Line og Fincantieri,” siger Luigi Matarazzo, der er General Manager for Merchant Ships Division hos Fincantieri.

Teknologi i særklasse

De to første Prima Class fartøjer, Norwegian Prima og Norwegian Viva, vil være udstyret med banebrydende teknologier, såsom et NOx-reduktionssystem (SCR), der reducerer skibets samlede miljøpåvirkning. SCR-katalysatorer filtrerer svovloxider op til 98% og kvælstofoxider op til 90%, hvilket sikrer, at skibene opfylder Tier III NOx-kravene.

Prima og Viva vil desuden være udstyret med et rensningssystem til udstødningsgas (EGCS), et avanceret spildevandsbehandlingssystem til behandling og rensning af alt spildevand, så det opfylder stringente internationale standarder, samt en såkaldt ’Cold Ironing-funktionalitet’ til tilslutning til strømforsyningsnettet på land, der reducerer emissionerne yderligere, mens skibene ligger i havn.

Her kan du se hvordan det nye skib ser ud:

Norwegian VIVA. Foto: NCL
Norwegian VIVA. Foto: NCL
Norwegian VIVA. Foto: NCL
Norwegian VIVA. Foto: NCL
Norwegian VIVA. Foto: NCL
Norwegian VIVA. Foto: NCL
Norwegian VIVA. Foto: NCL

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here