Selvom luftfarten stadig er udfordret af pandemien, så er der nu flere tegn på at efterspørgslen på rejser begynder at vende tilbage. Det har fået Lufthansa til at indsætte 50 ekstra afgange til populære feriedestinationer i påsken.
Lempelser af rejserestriktioner i Europa har fået rejselysten til at vende tilbage. Og det har nu fået Lufthansa til at indsætte 50 ekstra afgange til populære feriedestinationer i påsken.
Det tyske flyselskab udtaler, at sidste uge var den bedste uge i to år – når det gælder antallet af nye bookinger – med en firedobling af nye bookinger i forhold til samme uge sidste år.
Specielt de populære feriedestinationer ser en stor efterspørgsel og det får ny det tyske flyselskab til at indsætte 50 ekstra afgange i påsken i år.
Fra Frankfurt vil der blive indsat mere end 30 ekstra afgange til Mallorca, Faro, Funchal og Larnaca, mens der fra München vil blive åbnet for bookinger på 20 ekstra afgange til Faro, Heraklion, Fuerteventura, Gran Canaria, Tenerife og Mallorca.
Alle disse ekstra flyvninger kan allerede nu bookes på Lufthansas hjemmeside eller via rejsebureauer.