Det har været et par hårde år for luftfarten og fremtidsudsigterne for hvornår efterspørgslen på flybilletter vender tilbage varierer meget – afhængigt af hvem man spørger. Lufthansa forventer dog at 60-70 procent af passagererne er vendt tilbage ved årets udgang.
Lufthansa’s passagertal ligger lige nu på omkring 40% af antallet inden Corona-krisen og det tyske flyselskab forventer nu at de rammer omkring 60-70 procent ved årets udgang. Det skriver Reuters.
En talsmand for Lufthansa udtaler til mediet:
“Vi startede denne sommer med omkring 10% af passagererne og 15% af antallet af flyvninger – sammenlignet med inden krisen” siger Jens Fehlinger.
For tiden flyver Lufthansa omkring 55% af det antal flyvninger de gjorde før krisen. Antallet af destinationer er p.t. 192, som faktisk er flere end i sommeren 2019. I dag flyves flere ruter, men med færre frekvenser.
Lufthansa og selskabets datterselskaber har i øjeblikket 520 fly i drift, hvilket skal sammenlignes med omkring 800 før krisen – fortsætter Fehlinger.