Lej selvbetjent mødelokale i München Lufthavn

Foto: MeetingCab

Du kender sikker udfordringen med at finde et sted at holde et kort og uforstyrret møde når du er på rejse. Flyselskabernes lounger er ofte overfyldte og det er svært at finde et sted med lidt privatliv til fortrolige samtaler. Den udfordring er nu løst i lufthavnen i München, hvor de nu kan leje et selvbetjent mødelokale.

Hvis du er på udkig efter et privat sted, at holde et møde – uden at blive forstyrret – så er det nu blevet meget lettere i lufthavnen i München.

Sidste uge åbnede der nemlig et nyt “MeetingCab” i lufthavnen, som du kan leje fra 30 min eller længere. “MeetingCab” er placeret i Terminal 2 – i den nordlige ende af terminalen i Schengen-delen og du kan købe dig adgang med dit kreditkort.

MeetingCab i lufthavnen i München. Foto: MeetingCab

Lokalet er på ca. 8 kvadratmeter, har en lydisoleret kabine og plas til fire personer omkring et mødebord. Brugerne har adgang til internet og strømstik ligesom det også er muligt at trække gardinerne for, så man har yderligere privatliv.

Det koster 15 euro for de første 30 minutter og herefter 5 euro for hver yderligere halve time. Man betaler med kreditkort i kabinen.

“MeetingCab” er udviklet af samme firma, som har udviklet “NapCabs”, hvor man med et tilsvarende koncept kan leje en lille boks for at sove. Mødelokalet vil blive testet i München, som et et-årigt pilotprojekt.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here