Anmeldelse: En blandet oplevelse på SAS Plus til Miami

Vi har testet SAS Plus til Miami og det var en noget blandet oplevelse. Her oplevede vi alt fra den mest fantastisk purser vi nogensinde har oplevet til flere ganske skuffende ting. Kom med ombord og se om SAS Plus er pengene værd på langruterne.

Jeg havde en kort rejse planlagt til Miami i starten af februar – og med kun én overnatning i Florida, så det betød også at jeg fik samme kabinepersonale på både ud- og hjemrejsen. Derfor dækker denne anmeldelse over hele returrejsen for at give et bedre indtryk at det produkt man kan forvente ombord på SAS Plus på langruterne.

Lad det være sagt med det samme. På denne rejse oplevede vi lidt af hvert – og totalindtrykket var ikke imponerende. Men der var lyspunkter undervejs – bl.a. en helt fantastisk purser, som virkeligt forstod at få en loyal kunde til at føle sig velkommen ombord.

Før afgang

Check-in

Min rejse startede fra Malmö og gik via Stockholm til Miami. Med indenrigsflyet fra Malmö dagen før Miami-afgangen, så betød det også en overnatning i Stockholm.

Jeg forsøgte at checke ind i SAS app’en – uden held. Herefter forsøgte jeg på SAS hjemmesiden, hvilket nogen gange er muligt når app’en siger nej – også uden held.

Ved ankomsten til Malmö, så spurgte jeg om hjælp i service centret og en meget venlig ansat løste straks problemet. Ifølge hende, så skyldes det at jeg ikke havde indtastet mit bopælsland under APIS information på hjemmesiden. Men det var ikke muligt inden afrejse. Det felt fandtes simpelthen ikke på SAS hjemmesiden. Til en kommende rejse til USA har jeg nu dobbeltjekket dette og det er stadig ikke muligt at indtaste bopælsland.

Men problemet blev løst på to minutter i Malmö og jeg havde nu boardingkort til hele udrejsen. Hun sørgede endda for at jeg kom med et tidligere (forsinket) fly mod Stockholm da alt tydede på at min planlagte afgang også ville blive forsinket. Fantastisk service på jorden i Malmö.

På hjemrejsen var det muligt at checke ind til hele returrejsen i app’en og få boardingkort på telefonen. Skønt når det går så smidigt.

Lounger

Jeg kiggede forbi den såkaldte Café Lounge i Malmö, men gik ud igen med det samme. At sidde udstillet, som et dyr i Zoo, i et glasbur – på en ukomfortabel stol, hvor der ikke er meget andet at byde på end en kop kaffe eller et glas juice, tiltrak mig ikke alverden. Jeg har aldrig rigtigt forstået at SAS bruger penge på de her “lounger”, som i virkeligheden ingen forskel gør. Her havde jeg hellere set at de havde brugt budgettet på at hæve niveauet på f.eks. maden i de større lounger, som virkeligt kunne trænge til et løft og lidt variation.

I Stockholm sprang jeg loungen over da jeg havde spist morgenmad på hotellet. Når man ofte besøger disse SAS lounger, så er der ikke meget der trækker når man har valget at spise en hotelmorgenmad.

Boarding

Ombordstigningen startede til tiden og det blev tydeligt meddelt i højtalerne, at der var prioritetsboarding for Business, Plus og statusmedlemmer. Dog var det langt fra alle af medpassagererne, som havde fået det med sig, men de blev høfligt bedt om at vente til det blev deres tur. Dejligt at se boarding-prioriteten blev håndhævet.

Afgangstiden blev dog udsat en halv times tid – dog uden at der blev beklaget eller fortalt nogen årsag til dette. Men der kom jævnligt sms-beskeder på telefonen om at vi var forsinkede ud af Stockholm.

Fantastisk purser

Allerede under boarding kommer purser forbi og hilser på og kender allerede mit navn. Han takker mig for at være Diamond-kunde og fordi jeg flyver meget med SAS. Desuden har han allerede bemærket, at jeg skal flyve med dem hjem igen dagen efter.

Jeg er nærmest i chok. Aldrig i mine år som Diamond-medlem har jeg oplevet denne form for “recognition” hos SAS. Noget man ofte oplever hos mange andre selskaber – endda som SAS statuskunde. Men aldrig før hos SAS. Det var en god start.

På hjemrejsen hilste han igen på ved boarding og vidste allerede hvilket sæde jeg sad på. Desuden var han forbi mange gange under flyvningerne – bare lige for at tjekke om alt var okay og om jeg manglede noget.

Hvis bare alle pursere var som ham! Synd det er undtagelsen og ikke reglen hos SAS. Det er nemlig ofte de små ting som gør forskellen når man rejser meget. At føle sig værdsat når man bruger så mange timer på deres fly er altid en dejlig fornemmelse.

Særbehandling af kollegaer

Desværre var der også lidt malurt i bægeret allerede under boarding. Lige før dørene blev lukket, så kom der tre passagerer ombord, som tydeligvis var såkaldte ID-passagerer (personalebilletter). Det var ret tydeligt da to af dem rejste med deres kabinetaske med store, gule “SAS CREW” bagage-tags på – og ud fra de samtaler jeg overhørte med crew.

Umiddelbart efter de havde sat sig i Plus, så kom en af de kabineansatte ned og serverede champagne fra Business Class for dem. Serveret i glas fra Business Class. Men ingenting til øvrige passagerer.

Nu kan jeg sagtens unde at SAS ansatte får en behagelig rejse og at kollegaerne tager sig lidt godt af dem samt de har lidt personalegoder. Det er for såvidt velfortjent. Men det virkede nu alligevel ganske mærkeligt, at det kun var kollegaerne, som fik serveret champagne inden afgang, mens alle betalende passagerer måtte kigge misundeligt og undrende på. Det er et ret dårligt signal at sende til de kunder, som har betalt kassen for at flyve på Plus. Det var også tydeligt at flere andre passagerer kiggede undrende og reagerede på denne særbehandling.

Man sad lidt med oplevelsen, at man var inviteret med til en privat fest, hvor man ikke kendte nogen og hvor værten havde glemt at fortælle, at man selv skulle medbringe drikkevarer.

Det satte lidt en dæmper på den ellers rigtigt gode stil, som purser havde lagt ud med.

Boarding i SAS Plus. Foto: Flemming Poulsen

Flyrejsen

Sædet

Vel ombord på sæde 24A var det bare at finde sig til rette forud for den omkring 10 timer lange flyvetur.

Sæde 24A og B. Foto: Flemming Poulsen

Jeg har aldrig været nogen stor fan af SAS nye sæder på Plus. Faktisk synes jeg de er grænsende til ukomfortable på lange flyvninger. I forhold til SAS gamle sæder og de sæder, som mange andre flyselskaber tilbyder på Premium Economy, så mangler jeg virkeligt en benstøtte. SAS tilbyder kun en lille og ukomfortabel fodstøtte, som ikke gør noget specielt godt for siddekomforten. På lange flyveturer ender man med at blive ganske rastløs og det er aldrig lykkedes mig at finde en rigtig behagelig siddeposition. Specielt ikke på natflyvninger når man vil sove. Desuden skulle man virkeligt bruge mange kræfter for at lægge sæderyggen ned. Et barn eller en mindre person ville have store problemer med at gøre det.

Midtersæderne 24DEF. Foto: Flemming Poulsen

Kabinen bærer efterhånden præg af at den ikke er helt ny længere. På både ud- og hjemrejsen (to forskellige fly), så var bordene ustabile og var svære at stille bakken og drikkevarer på. Bakken vippede og var meget besværlig at spise af. Skærmen på udrejsen havde en stor ridse fra top til bund.

Bordene trænger til vedligehold. Bakken vipper p.g.a. det skæve bord og er svær at spise af uden at spilde indholdet i glasset. Foto: Flemming Poulsen

Når passageren, som sidder i sædet foran dig, læner sit sæde tilbage, så kan det være meget svært at se skærmen fra en behagelig vinkel. Af en eller anden årsag, så er det meget begrænset hvor meget man kan vippe skærmen for at kigge fra en optimal vinkel.

Svært at vippe skærmen til en optimal vinkel når passageren foran læner stolen tilbage. Foto: Flemming Poulsen

Underholdningssystem

Skærmen er god og stor og brugervenligheden af systemet enkel og overskuelig. Men jeg undrer mig over hvorfor man installerer et så godt underholdningssystem ombord når man så tydeligvis nedprioriterer indholdet. Her var der 60 film at vælge imellem, men desværre er der så lidt udskiftning, at det var svært at finde noget at kigge på, som jeg ikke allerede havde set på mine tidligere SAS flyvninger. TV-serierne havde kun 1 (ET ????) afsnit af hver serie. Så kan det jo nærmest være ligegyldigt at tilbyde TV-serier i det hele taget. Her er normalen hos andre flyselskaber at man har en sæson af hver serie. Kortet over flyruten virkede desuden ikke på udrejsen.

Begrænset indhold i underholdnignssystemet. “Moving Map” virkede ikke på den ene flyvning. Foto: Flemming Poulsen

Her ligger SAS bagud i forhold til de fleste andre flyselskaber og det virker igen, som om de prøver at spare på alt de kan.

Sammenligner man med f.eks. Emirates, så har de over 2.000 titler ombord og selv Star Alliance-partneren, United Airlines, tilbyder langt mere indhold på deres indenrigsflyvninger i USA end SAS gør på langruterne.

Wi-Fi

Flyet var – som alle andre SAS fly (med undtagelse af “Den Grimme Ælling” – LN-RKP) udstyret med Wi-Fi. Desværre er internetadgangen af en lidt ældre type, som er meget langsom. På begge rejser virkede det kun sporadisk og det lykkedes mig aldrig rigtigt at bruge det til andet end at sende nogle enkelte beskeder. At surfe på nettet eller bruge sociale medier var så godt som umuligt. Store dele af turen var det helt utilgængeligt. Men fordelen er så at det er gratis for passagerer på Plus, Business eller med Guld/Diamond-status hos EuroBonus. Wi-Fi er ikke den store dealbreaker for mig, men hvis man booker SAS for at kunne arbejde ombord med internetadgang, så må man nok indstille sig på at blive skuffet. Desuden vil jeg ikke anbefale at man betaler for at bruge det, hvis man ikke har det tilgængeligt gratis.

Amenity Kit

SAS Plus ligger der et lille amenity kit i stolelommen. Det består af en skopose (???), en tandbørste (som heldigvis er af den gode gamle slags og ikke de nye “bæredygtige” som er blevet introduceret på Business Class), tandpasta, ørepropper og en sovemaske. Jeg kan godt lide indholdet, men jeg har aldrig rigtigt fundet ud af hvad man skal bruge skoposen til ombord. Den er fint at have til forskellige ting bagefter dog. Måske den er tænkt til at man skal opbevare alle de drikkevarer man får serveret inden middagen, så de ikke falder på gulvet? Man kunne jo hænge den på krogen på stolen foran, så man slipper for at balancere med alle drikkevarer på bordet. Men på den anden side, så havde det jo været mere praktisk at udlevere en køletaske, så drikkevarerne ikke blev varme, hvis det var hensigten.

Amenity Kit på SAS Plus. Foto: Flemming Poulsen

Serveringen

Da vi var kommet i luften startede serveringen kort tid efter. Og når der serveres pre-dinner drink, så bliver man bedt om at bestille alle drikkevarer man ønsker – både før, under og efter maden. Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal grine eller græde over det koncept.

Det virker fuldstændigt håbløst, at man skal stable alle drikkevarer på et ustabilt bord, så man ikke har plads til noget andet og man hele tiden skal være nervøs for ikke at spilde. Det virker lige så tåbeligt, at man får serveret sin hvidvin 45 minutter før middagen, så den når at blive varm inden maden kommer.

Alle drikkevarer – både til før, under og efter måltidet – skal bestilles inden madservering. Foto: Flemming Poulsen

Maden blev serveret ca. 45 minutter efter drikkeserveringen og her var valget “kødgryde” eller fisk. Ikke nogen nærmere præsentation af hvad man kunne forvente sig er gemt under så rimeligt brede begreber. Passageren på rækken foran valgte fisk og den så langt fra indbydende ud, så jeg gik efter kødgryden.

“Kødgryde” var nu lidt en overdrivelse. Selvom retten smagte helt okay, så var der tale om en minimal portion, som indeholdt 3 (TRE) mikroskopiske bidder kød (????). Dertil blev serveret et stykke brød, som muligvis engang har været varmt, men nu var koldt og tørt.

Madservering på udrejsen. Foto: Flemming Poulsen
Hele 3 (TRE) små bidder kød i “kødgryden”. Foto: Flemming Poulsen

Forretten var en underlig kombination af rejer og kartoffelsalat. Smagte fint nok, men kombinationen af de to ting virkede mærkelig. Derudover var der også en helt standard camenbertost, et stykke knækbrød og en slags chokolade-flødeskumskage til dessert. Ingen af delene imponerede. Kagen smagte noget syntetisk.

Rejer og kartoffelsalat var en lidt underlig kombination. Foto: Flemming Poulsen
Desserten. Foto: Flemming Poulsen

Ingen ekstra tilbud om flere drikkevarer til maden eller kaffen. Desuden blev der ikke tilbudt “hot towels” hverken før eller efter maden ligesom der heller ikke var nogen vådserviet på bakken. Ting som man f.eks. får på økonomiklasse, hvis man flyver med Thai Airways, Emirates, Qatar m.fl.

Mad på returrejsen

På hjemrejsen var det også “kødgryde” som blev serveret. Denne gang var der dog hele 4 (FIRE) mikroskopiske kødbidder i retten. Forretten var her et lille stykke laks og en tredjedel af en citron og en meget syntetisk smagende dressing.

“Kødgryde” på returrejsen. Denne gang dog med hele fire små kødbidder. Foto: Flemming Poulsen

En virkelig kedelig ost der smagte af plastik med tilhørende kiks helt uden smag. Kagen tog jeg én bid af – den var ikke kalorierne værd.

Forretten på returrejsen. Lidt laks med en tredjedel af en citron.Foto: Flemming Poulsen
Dessert på returrejsen. Tog kun en enkelt bid. Ikke kalorierne værd. Foto: Flemming Poulsen
Ost, kiks og dressing på hjemrejsen smagte syntetisk. Foto: Flemming Poulsen

Morgenmad

Til morgenmad inden landing i Oslo blev vi vækket mere end to timer før landing. Præcist 120 minutter før landing var kabinepersonalet igang med at servere. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man kun får udleveret én mikro-bolle, som kan spises i to bidder, når der nu er pålæg på bakken til langt mere. Det resulterer i at man altid må smide en masse pålæg ud og samtidig gå sulten af flyet. Jeg bad med det samme om to boller og fik det da også uden problemer, men der blev aldrig tilbudt flere – hvilket ellers havde været passende. Hvis man ikke selv beder om ekstra med det samme, så er der altså ikke meget mad på bakken.

Morgenbakken på returrejsen. Foto: Flemming Poulsen
Alt for meget pålæg i forhold til den mikroskopiske bolle som blev serveret (der var også en kedelig marmelade på bakken). Bad om to boller og fik det uden problemer, men der serveres normalt kun én. Foto: Flemming Poulsen

Yoghurten var så sød at den var nærmest uspiselig. Jeg tog én skefuld og efterlod resten. Hvad er der nu galt med en helt almindelig neutral yoghurt, som ikke bare smager af sukker? Eller en neutral græsk yoghurt med honning? Kaffe og the blev tilbudt to gange, men der blev aldrig tilbudt mere juice end de mini-glas man fik sammen med serveringen.

Morgenmaden var ryddet af 1 time og 40 minutter før landing og så sad man ellers bare der og var lysvågen – i en fuldt oplyst kabine – og ønskede man havde fået lov at sove lidt længere. Det virker unødigt at vække passagererne på en natflyvning, så tidligt.

Alt i alt var maden ret så skuffende og minder mest af alt om hvad man får på økonomiklasse hos flere andre flyselskaber. Man sad tilbage med opfattelsen af at SAS virkeligt har sparet alt de kan slippe afsted med, hvilket er ærgerligt når man netop betaler ekstra for at få en bedre oplevelse end på økonomiklasse.

 

Snacks undervejs

Tidligere har SAS tilbudt passagerer på Plus et fint udvalg af forskellige snacks, men det er nu også blevet sparet væk. Undervejs får man tilbudt valget mellem de samme nødder, som man har fået serveret en gang til pre-dinner drink eller en lille pose klistret, svensk Gott&Blandat-slik. Vil man hellere have chips, chokolade eller andet, så må man betale nu – i forhold til tidligere, hvor man kunne vælge det gratis.

Man kan kun vælge mellem Malaco og nødder ved snackserveringen. Alt andet skal man betale ekstra for. Foto: Flemming Poulsen

Det kan virke underligt, at man frit kan vælge på vognen når man rejser på en langt billigere Plus-billet i Skandinavien, men flyver man på en dyr billet på langruterne, så må man hoste op med ekstra betaling for en pose chips. Her er SAS konsekvent inkonsekvente.

Cirka midtvejs på flyvningen blev også serveret en såkaldt “polarklemme”. Hvis SAS virkeligt ville spare så meget, så skulle de måske helt droppe at servere dette utiltalende og tørre stykke “brød”. Jeg tror man skal have svenske gener for at sætte pris på denne mærkelige sandwich, som kun består af tørt brød, margarine og et mikroskopisk stykke smagløs ost. I det mindste kunne man trøste sig med at den er “bagt med vindkraft” (???).

Hvem fandt på denne kedelige snack? Foto: Flemming Poulsen

Ingen serveringsrunder undervejs

Imellem de to serveringer på den lange flyvning til Miami, så var personalet ikke rundt med serveringsvognen en eneste gang. De var faktisk ganske usynlige undervejs. En gang kom de rundt med plastikglas (som var fyldt halvt op) med sodavand, vand og juice (ikke engang hele dåser var der på bakken) og et par gange med vand. Men drinksvognen så vi aldrig igen.

Selvom man naturligvis kunne ringe efter kabinepersonalet, hvis man ønskede noget, så virker det stadig lidt nærigt at der ikke pro-aktivt tilbydes noget på så lang en tur. Personligt kan jeg ikke undgå at føle mig lidt til besvær, hvis jeg skal ringe efter personalet for at få noget at drikke – og det er vel næppe hensigten når man har købt en billet med drikkevarer inkluderet. Jeg ringede efter en cola én gang, men opgav efter ti minutters ventetid, hvor ingen havde reageret på mit kald. Igen oplever man ofte en langt mere pro-aktiv servering på andre selskabers økonomiklasse.

Man skulle mene, at der nok kunne findes tid til en ekstra serveringsrunde når flyvetiden er på 10 timer.

Madservering før landing

Cirka halvanden time før landing var det så blevet tid til anden servering. Her blev der budt på en kold anretning bestående af lufttørret skinke og en form for speltsalat eller noget lignende. Det smagte helt udemærket, men lange skiver af lufttørret skinke er altså noget besværligt at spise med bestik, som ikke kan skære. Desuden bestod store dele af anretningen af grøn salat – uden nogen form for dressing. Brødet var igen koldt. Mængden af mad var minimal og man skal ikke forvente at være specielt mæt når man stiger af et SAS fly på langruterne.

Desuden bliver det lidt ensformigt efterhånden at SAS næsten altid serverer en eller anden variant af bulgur, spelt, korn m.v. Et par frikadeller eller roastbeef med en helt almindelig kartoffelsalat – eller et par stykker dansk smørrebrød havde virkeligt været en velkommen variation.

Skinken smagte godt, men var svært at spise med et bestik, som ikke kan skære. Desuden er portionsstørrelsen meget lille. Foto: Flemming Poulsen

Toiletforhold

På Plus deler man toiletter med økonomiklassen, så her skal man bevæge sig bagud i flyet for at finde dem. Toiletterne er helt standard – dvs. forholdsvis små og uden nogle ekstra fornødenheder. Jeg oplevede kun begrænset kø på mine rejser, men ingen af afgangene var fuldbookede, så det ville muligvis være anderledes, hvis det havde været tilfældet.

Service ombord

Undervejs var servicen ganske standard. Udover purseren naturligvis, som flere gange var forbi og hilse på og tjekke op på mig. Han var turens store lyspunkt. De øvrige ansatte ombord gjorde deres job, men heller ikke mere end det. Der var ingen smalltalk eller hyggelige kommentarer (udover med kollegaerne på personalebilletter, som de ofte kom og snakkede med). Derimod var servicen overfor de øvrige passagerer meget maskinel. Desværre oplever jeg ofte det når der er svensk kabinepersonale ombord, så det kan muligvis være en kulturel forskel. Med norsk eller dansk crew, så har jeg oftest oplevet langt mere hyggelig og personlig betjening.

Ankomst

Landing

Lige før landing i Miami, så oplever jeg igen forskelsbehandlingen af kollegaerne på tur. De bliver nemlig ledt op til galley, hvor de kan sidde under landing, så de kan komme først ud i immigrationen. Igen var det tydeligt over for andre passagerer når de går igennem kabinen i privat tøj, men med rullevogne med store gule “SAS CREW” skilte på.

Vi ankom til Miami lidt før planlagt rutetid – på trods af den mindre forsinkelse ud af Stockholm.

Immigration

Vi havde desuden heldet med os ved ankomsten til Miami. Der var nemlig helt tomt i immigrationen og derfor tog det maksimalt 10-15 minutter fra dørene åbnede på flyet til jeg stod udenfor lufthavnen. Ikke noget SAS har nogen indflydelse på og helt sikkert noget der kan variere meget fra gang til gang, men hvor var det en fornøjelse at slippe for at stå i kø efter en lang flyrejse.

PROS:

+ Fantastisk purser
+ Ankomst før rutetid
+ Godt udvalg af drikkevarer

CONS:

– Særbehandling af kollegaer på privatrejse
– Skuffende mad
– Underligt koncept for drikkevarer
– Dårligt udvalg/betaling af snacks
– Begrænset udvalg af film og tv-serier

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

OVERBLIK OVER ANMELDELSER
Sæde
3
Servering ombord
3
Service ombord
5
Service på jorden
9
Valuta for pengene
4
Tidligere artikelUnited Airlines introducerer tre klasser på mindre regionalfly
Næste artikelLej selvbetjent mødelokale i München Lufthavn
Chefedaktør og grundlægger af FinalCall.travel. Erfaren luftfarts analytiker og rejseskribent - med mere end 15 års erfaring fra branchen.

4 KOMMENTARER

  1. Sidste år oplevede jeg, at en SAS ansat tog min plads på Plus AAR-CPH. Jeg viste ham mit boarding kort, men han fortalte mig, at jeg bare skulle finde et sæde længere nede i flyveren. Denne flyvning mindede også mest som en SAS firmaudfulgt. Mega dårlig stil. SAS er langt bagud i forhold til service og professionel opførsel som f.eks. KLM og Lufthansa. Stram op SAS.

  2. Kære Flemming.
    Jeg er ked af at du har haft en så forfærdelig opelevelse med SAS. Jeg tror at både SAS og dig selv ville have det meget bedre hvis du fremover valgte et andet selskab.

    • Nu har vi jo ingen steder skrevet at det var en forfærdelig oplevelse, så ved ikke hvor du har fået den idé fra. Hvis du læser anmeldelsen, så vil du se at der bl.a. er flere ting vi roser, mens der var andre ting som var skuffende. Konklusionen er jo netop at det kan blive et godt produkt med en lille ekstra indsats. I sagens natur, så er der jo intet overraskende i at en produkt-anmeldelse kigger på både positive og negative sider. Vi flyver gladeligt med mange flyselskaber – deriblandt også SAS, så vi kan give et objektivt billede af hvilke produkter vores læsere kan forvente ombord.

  3. Jeg har fløjet samme rute flere gange på plus. Drikkevareservicen er grotesk. Personalet burde inden take off gå rundt og spørge plus gæsterne hva de vil drikke når man er i luften. Business gallery ligger lige ved siden af. Så man slipper for at sidde med et overfyldt vippebord. Maden er uinteressant og usund. Personalet har 10 timer til at hygge om PLUS gæsterne der trods alt har betalt det ekstra end economy. De har har jo fri når de lander. Mit råd er brug Lufthansa. Hele Verden ligger for dine fødder i Frankfurt.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here