Kommentar: Kom ud af sandkassen og løb i samme retning.

SAS Airbus A321LR klar til afgang i København. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Kommentar: En langvarig konflikt mellem piloterne og ledelsen i SAS har nu resulteret i en strejketrussel, som er yderst tæt på. Fra onsdag vil de piloter, som er ansat i hovedselskabet i SAS gå i strejke, hvis der ikke i sidste øjeblik bliver indgået en aftale i forhandlingerne hos mæglerne i Stockholm. Langt fra alle SAS afgange vil dog ende med at blive aflyst i forbindelse med en strejke. Vil netop det faktum bare bekræfte, at SAS ledelsens strategi om at opdele flyselskabet i flere selskaber er den rigtige?

En virksomhedsledelses vigtigste ansvar er at arbejde for ejernes og investorernes interesser. Og dermed også at holde flest mulige, rentable kunder i butikken. Samtidigt må en ledelse også have ledelsesretten til at bestemme, hvordan selskabet skal drives. Sidstnævnte slås ledelse og piloter blodigt om for tiden.

Striden kerne: Opdeling i flere selskaber

Hvor SAS piloter tidligere har været samlet i ét selskab, så er de i dag opdelt i SAS, SAS Connect (tidl. SAS Ireland) og SAS Link. De to sidstnævnte har SAS-ejede rekrutteringsselskaber, hvor piloterne reelt er ansat. Derudover har SAS flere underleverandører, som producerer med mindre flytyper.

Og det er netop ét af de store stridspunkter i konflikten med piloterne i “Det gamle SAS”. Her vil piloterne nemlig at deres kolleger i de andre selskaber også skal være ansat i moderselskabet og at SAS skal genansætte de piloter, som blev fyret under pandemien i dette selskab.

SAS ledelsen har derimod valgt at ansætte nye piloter i rekrutteringsselskaberne og ladet dem flyve i SAS Connect og SAS Link. Det er her den fremtidige vækst skal ske – ikke i “det gamle SAS” hvis man spørger ledelsen.

Jeg forstår egentligt godt at piloterne føler sig snigløbet her, men det er og bliver altså en ledelses ret at bestemme hvordan en virksomhed skal drive – ikke medarbejdernes eller fagforeningernes.

Omkring halvdelen af afgangene rammes ikke

Kigger vi på hvordan SAS kunderne vil blive ramt af en konflikt, så vil vi også se at omkring halvdelen af alle SAS afgange stadig vil blive fløjet som planlagt. I hvertfald, som det ser ud nu.

Piloterne i SAS Connect og SAS Link har nemlig ikke tænkt sig at sympatistrejke med piloterne i SAS – og det betyder altså at mange passagerer stadig kan undgå at få ødelagt deres sommerferie. Desuden vil underleverandører som CityJet, X-fly og Air Baltic stadig flyve.

Set ude fra – og fra passagerernes synspunkt – så kan noget altså tyde på, at ledelsens strategi med at opdele produktionen i flere selskaber er en succes. Havde hele produktionen stadig været i “gamle SAS”, så var det alle afgange der måtte aflyses i forbindelse med en strejke/lockout. Nu vil mange fly altså stadig være i luften for at sende rejsehungrende passagerer afsted på den længeventede ferie i højsæsonen.

Mange passagerer får ødelagt længe ventede rejser

Der er naturligvis ingen tvivl om at rigtigt mange rejsende stadig vil blive ramt af en strejke – og at det vil gøre ondt på det kriseramte selskab økonomisk, men halvdelen af flyene i luften er trods alt bedre end ingen.

Man kan så spørge sig selv om ledelsen ikke – ud af dette – kan konkludere at deres strategi har været den rigtige. At splitte piloterne i forskellige fagforeninger og selskaber fratager dem uden tvivl meget magt og gør det sværere at få gennemslag for deres krav, hvor de historisk set ikke har haft problemer med at sætte flyene på jorden for at få dem gennemtrumfet. Mange vil nok være enige i, at ansatte i SAS tidligere har haft for meget magt og dermed forhindret ledelsen i rent faktisk et lede selskabet, som de finder bedst.

SAS i dyb krise

SAS er i dyb krise – den største økonomiske krise i selskabets historie. Vi taler altså om et selskab, som er på konkursens rand og som forventer at nuværende investorer ser sig voldsomt udvandet, hvis selskabet skal overleve. Derudover forventes det også at nye investorer kommer med en meget stor pose penge for at sikre flyselskabets fremtid. Har de lyst til det, hvis medarbejderne påfører et enormt tab for skræmmer kunder væk?

Samtidigt er en medarbejdergruppe klar til at påføre virksomheden tab – potentielt – i millardklassen og sætte flyene på jorden i den absolut mest kritiske periode. Sommersæsonen er traditionelt der, hvor flyselskaberne tjener de penge de taber resten af året. Samtidigt har luftfarten været vingeskrudt i over to år og kunder er langt om længe vendt tilbage på flyene. Ikke nok med at de risikerer virksomhedens fremtid, skræmmer potentielle investorer og kunder væk, så risikeres også fremtiden for alle de andre medarbejdergrupper i virksomheden.

Kamp om medlemmer

Der er ingen tvivl om at en stor del af denne konflikt handler om magt og også en kamp mellem to fagforeninger.

Hvor piloter og kabinepersonale i “gamle SAS” nu er medlem af Dansk Metal, så er ansatte i de nye selskaber samlet i FPU, som SAS har lavet en ny overenskomst med.

At nyansatte bliver medlem af FPU og ikke Dansk Metal betyder naturligvis at der er en blodig kamp om medlemsindtægterne mellem de to fagforeninger. Samtidigt svækkes de ansattes magt når de ikke er organiseret sammen. Den magt kan ingen fagforening lide at give fra sig.

Svækket magt

Og netop en svækket magt er uden tvivl noget SAS ledelsen har forsøgt at opnå ved denne opsplitning. I al den tid SAS har eksisteret har der været voldsomme kampe mellem medarbejderne og ledelsen når det gælder overenskomster. Kampe som medarbejderne ofte har vundet når de har valgt at strejke. SAS ledelsen har tidligere ganske enkelt ikke haft andre muligheder end at give sig, hvis de ville have flyene på vingerne.

Forringede vilkår igennem tiden

Jeg medgiver, at ansættelsesforholdene i SAS har blevet kraftigt forringede igennem de seneste to årtier og medarbejderne synes ofte at nok er nok. Her skal vi dog huske på at luftfarten var meget anderledes for 20 år siden – og vilkårene var rigtigt gode. God løn, mange flere ansatte til at dele arbejdsbyrden og et meget overskueligt arbejdsskema. I dag flyver alle – stort set – efter myndighedskrav. Det er et hårdere og andet job i dag.

Ledelsen derimod er nødt til at forholde sig til konkurrecesituationen og hvis SAS ikke kan producere til samme lave omkostninger, som konkurrenterne, så har de ikke livets ret. Her er der tydeligvis forskellige opfattelser af hvor dette niveau ligger.

Ikke en dans på roser

Jeg er fuldt bevidst om at det at arbejde som pilot (eller kabinepersonale for den sags skyld) ikke altid er en dans på roser. Det er et job med skæve arbejdstider, minimal indflydelse på egne fridage og rigtig meget tid væk hjemmefra, som man reelt ikke får løn for.

Overdrivelse fremmer forståelsen

Men vi skal også være realistiske og forholde os til at der er myndighedskrav til arbejdstid, som skal overholdes. Her skal vi ikke altid tage det spin der kommer fra begge parter for gode varer.

F.eks. har vi hørt piloter sige, at de kun har weekendfri hver syvende weekend. Det er en klar stramning af sandheden. De har garanteret en weekend fri per måned i deres overenskomst. I meget uheldige tilfælde, så kan der enkelte gange ske at der er syv uger i mellem to friweekender, men det kan i sagens natur ikke lade sig gøre hver måned.

Vi har også hørt at de tilbyder at arbejde op til 60 timer per uge. Men heller ikke her vil der være tale om at de gør det hver uge. Myndighederne har et loft på at piloterne maksimalt må flyve 900 timer per år. Tager vi årets 52 uger og trækker 6 ugers ferie fra, så er vi på 46 uger hvor der arbejdes. Med maksimalt 900 timer per år, så taler vi altså om lidt mindre end 20 aktive flyvetimer per uge. Dertil kommer naturligvis en masse ventetid, forberedelse, overnatninger væk hjemmefra m.v., så den reelle arbejdstid er naturligvis langt mere end det, men der er altså ikke tale om 60 timer hver uge.

Okay vilkår, men ikke perfekt

SAS overenskomsterne i dag er ret sammenlignede med mange andre flyselskaber – der er naturligvis enkelte forskelle mellem flyselskaberne, men SAS tilbyder altså stadig ganske rimelige vilkår. Kan de blive bedre og er der områder, hvor man burde kunne gøre det smartere til alles bedste? Absolut. Men om det er værd at risikere selskabets fremtid – og sit og kollegaerne jobs – for kan man diskutere. Mon ikke man kunne forhandle sig frem til disse ting på andre måder end at presse selskabet yderligere ud over kanten.

Forkert mix af aldersgrupper

Et af SAS store problemer nu er den måde hele branchen er bygget op på. Piloter og kabinepersonales karriere bestemmes nemlig af deres senioritet i selskabet. Det betyder at når der skal fyres, så er det de yngste der ryger først. “Sidst-ind-først-ud”.

Og efter en stor fyringsrunde i forbindelse med pandemien, så er det altså en masse yngre ansatte, som har mistet jobbet. Dermed er det også primært dem med høj senioritet og de dyreste lønningerne, som er tilbage. Det gør i sagens natur også gennemsnitsomkostninger for SAS højere end hos konkurrenter, som primært har nyansatte.

Og da hele branchen er bygget op på senioritetsprincippet, så er det ikke så enkelt at få ud og finde sig et andet job til samme eller bedre løn. Skifter man arbejdsplads vil man ofte skulle starte forfra med senioriteten og dermed nederst på lønskalaerne igen.

Fordele og ulemper

Dette senioritetsprincip kan lyde forældet for mange, men man skal også huske på, at det i mange perioder har virket til arbejdsgiverens fordel.

I de perioder, hvor der har været mangel på f.eks. piloter i branchen, så har systemet fasthold medarbejderne i de enkelte selskaber, så de ikke har kunnet udnytte situationen til at forhandle sig til bedre løn ved at skifte job, som man kan i mange andre brancher. Det har sikret flyselskaberne, at de har fastholdt de medarbejdere, som de har betalt store summer for at uddanne og det har forhindret at flyselskaberne har overbudt hinanden for at skaffe arbejdskraft. I dag er flere af disse uddannelsesomkostninger dog lagt over på arbejdstageren mange steder – ellers skal de ofte binde sig i en perioden når de ansættes for at “afbetale” disse omkostninger.

Mangler et flyselskab f.eks. piloter, så er det ikke noget man bare kan finde på den lokale arbejdsformidling og få i produktion i løbet af kort tid. Det tager tid at skole og træne dem.

Forsøger at udnytte situationen

Senioritetsprincippet har altså historisk virket fint for begge parter, men det kræver at ingen af parterne udnytter det.

I den nuværende situationen tyder meget på, at begge parter netop har forsøgt at udnytte det. SAS ledelsen har forsøgt at undgå at tage fyrede piloter tilbage, men i stedet ansætte nye – nederst på lønskalaerne. Samtidigt har SAS forsøgt at splitte dem i flere fagforeninger, så de får mindre magt. Sidstnævnte måske fordi de tidligere har set de ansatte udnytte, at SAS ikke bare kan finde nye medarbejdere på kort sigt og til tider måske nok misbrugt sin magt.

Omvendt udnytter piloterne også situationen nu, hvor de ved at der er mangel på folk i luftfarten. De ved godt at SAS ikke har været så succesfuld, som de gerne ville være med at rekruttere nye medarbejdere i de nye selskaber. Alle andre flyselskaber mangler også kvalificerede folk for tiden.

Kompliceret konflikt

Som du kan se, så er det altså en kompliceret konflikt. Havde der bare været tale om en almindelig lønjustering, så kunne man nok ret enkelt komme overens. Men her der der altså blandet en magtkamp ind mellem flere fagforeninger – en magtkamp mellem ledelse og medarbejder og to parter som begge forsøger at presse citronen til det maksimale for at udnytte den situationen markedet befinder sig i.

Forståelse for begge parter

Jeg har såmænd sympati for at piloterne føler sig overkørt når de kan se fyrede kollegaer blive forbigået og erstattet af nyansatte i SAS-ejede rekrutteringsbureauer. Det er helt forståeligt.

Jeg har også forståelse for at SAS har fået nok af de årtiers kampe med fagforeninger, som tror de skal drive selskabet og diktere alle vilkår. Jeg har ikke tal på hvor mange gange forskellige medarbejdergrupper har strejket eller holdt “faglige møder”, som de kalder det, i det selskab. Det forstår jeg godt, hvis ledelsen forsøger at få gjort op med én gang for alle og vil tage “det endelige opgør” med.

Voksne mennesker burde kunne finde en løsning

Det jeg ikke forstår er, at voksne mennesker ikke kan sætte sig ned og realistisk kigge på at finde en løsning, som alle kan leve med. Selvom det ikke ser sådan ud, så må man gå ud fra at både ledelse og medarbejdere har en ambition om at det skal gå virksomheden godt og den skal overleve. Man bør gå ud fra at parterne løber i nogenlunde samme retning.

Små børn i sandkassen

Havde man ikke vidst bedre, så minder hele det her forhandlingsklima om to grupper af små børn der sidder i hver sin ende af sandkassen og kaster sand i hovedet på hinanden. Der må da være bare én voksen, som kan tale dem til rette og lære dem at opføre sig ordentligt overfor hinanden.

Hænger i en tynd tråd

Specielt når SAS befinder sig i en situation, hvor de hænger med ballerne i vandskorpen og kæmper en desperat kamp for at overleve – noget der på ingen måde er givet at de gør, så burde man altså kunne finde fælles fodslag. Når selskabet så – forhåbentligt – er på fode igen, så kan man så tage en snak om hvad der kan forbedres – til alles bedste.

Det er som om ledelsen fuldstændigt ignorer hvad de fleste andre virksomheder har fundet ud af – nemlig at medarbejderne kan være en virksomheds vigtigste aktiv. Loyale medarbejdere der brænder for varemærket, virksomheden og kunderne kan være et ubetaleligt aktiv. Spørgsmålet er så om alle medarbejdere tilhører den kategori eller det måske var bedre for alle at de fandt andre græsgange?

Samtidigt så tyder meget også på, at fagforeningerne og de ansatte er blottet for realitetssans midt i flyselskabets største krise nogensinde.

Skræmmer kunder væk

En strejke, som skræmmer kunder væk og koster hundredevis af millioner kroner gavner ingen – absolut ingen. Det føles som at se på to parter, som begge skyder sig selv i begge fødder – i slowmotion. Det er direkte tragisk at følge.

Så en opfordring til både ledelse og ansatte her fra:

Kom ud af sandkassen og find en voksen, som kan hjælpe jer på vej til at finde fornuften. Og tag jer så godt af alle de kunder, som lige nu står i kø for at bruge penge hos jer – for dem har begge parter tydeligvis glemt lige nu. En strejke gavner ingen og hvis vilkårene virkeligt er så forfærdelige, så find en anden legeplads. Om ikke andet, så af respekt for de mange kollegaer, som faktisk gerne vil beholde deres jobs i fremtiden også.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here