KLM åbner rute fra Aarhus

Foto: Erling Stausland

En vigtig hjørnesten i KLM’s strategi er at være tæt på kunderne. KLM har med succes fløjet fra København siden 1925, fra Billund siden 2006 og fra Aalborg siden 2011. Som et af de førende internationale luftfartsselskaber i Jylland øger KLM nu kapaciteten ved at tilføje Aarhus, som sin fjerde danske destination.

‘Vi kan se en kraftig stigende efterspørgsel for rejser ud af Danmark. Danskerne både søger og booker rejser langt mere end før pandemien, og det føles derfor naturligt at øge kapaciteten for at kunne være tæt på endnu flere kunder. Danmark er et vigtigt marked for Nordeuropa og derfor er vi glade for at kunne tilføje Aarhus til vores rutenet’ siger Anita Wagner Feddersen, Sales Director Air France KLM Denmark.

For indbyggerne i Aarhus området betyder dette, at mange populære destinationer i Sydeuropa nu vil være lige rundt om hjørnet, ligesom spændende destinationer lidt længere borte som f.eks. Curaçao.

”Den direkte rute til Amsterdam er en gave til det østjyskeferierejsende ogerhvervslivet, som vi har arbejdet benhårdt på at få i hus. Vi stræber efter at understøtte den økonomiske vækst i Aarhus og omegn, og vi er meget tilfredse med at have landet en så eftertragtet rute. Det er et langt sejt træk at tiltrække nye ruter og i særdeleshed nye flyselskaber. Det er meget lovende for et fremtidigt samarbejde, at KLM vælger at prioritere Aarhus, og det understreger, at KLM har set det rejsepotentiale, der er til stede omkring Aarhus”, sigerBrian Worm, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Air France og KLM har stor fokus på det skandinaviske og finske marked, hvilket resulterer i åbning af flere vinter sæsonruter til destinationer som Kittilä, Rovaniemi og Tromsö.

Det er en rigtig god nyhed, at KLM Royal Dutch Airlines åbner en direkte rute til Aarhus allerede i den kommende måned. Det er en spændende mulighed for at få endnu en rute, som forbinder gæster fra hele verden og Holland til vores region. Aarhusregionen har allerede en masse hollandske gæster, og forhåbentlig vil den nye rute betyde endnu flere gæster fra Holland”, siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

Det er planen, at ruten vil blive betjent af KLM Royal Dutch Airlines’ datterselskab KLM Cityhopper med selskabets helt nye ultramoderne Embraer E195-E2 jetfly, der har 132 sæder. E2 er den nyeste type i KLM-koncernens flåde, der er yderst passagervenlig med udelukkende vindues- og gangsæder.

Den direkte rute til Amsterdam går i luften den 30. oktober. Der er daglig afgang fra Aarhus Airport kl. 12.00 med ankomst i Schiphol Airport kl. 13.15. Schiphol Airport er knudepunktet i KLM og deres partneres rutenetværk, der tæller hundredvis af europæiske eller oversøiske storbyer og forretningsrelevante destinationer. Således er der direkte forbindelser til blandt andet Barcelona, Budapest, Bologna, Nice, Wien, Geneve, Paris og New York.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here