Nu kan du forbinde til Norwegians langruter med easyJet

Norwegian og easyJet har netop offentliggjort et samarbejde, som gør det muligt at forbinde fra easyJets kortruter til Norwegian langruter – i samme booking.

Der har længe gået rygter om at Norwegian planlagde samarbejder med andre flyselskaber for at skabe såkaldt feed ind til deres langruter. I dag har de netop offentliggjort, at det nu bliver muligt fra easyJets ruter i et samarbejde, som hedder “Worldwide by easyJet”. Dette samarbejde tillader passagererne at forbinde til Norwegians langruter fra en easyJet flyvning i samme booking.

Allerede fra idag vil det være muligt at booke på easyJet.com og den nye service vil – i første omgang – fokusere på ruterne fra London Gatwick, som bruger lufthavnens “Gatwick Connects” Service. easyJet forventer at services senere udvides til andre lufthavne i Europa – inkl. Paris Charles De Gaulle og Barcelona.

Norwegians langrutenet består i dag af mere end 55 ruter fra Europa til USA, Asien og Sydamerika. Alene fra London tilbydes der flyvninger til 13 destinationer.

Norwegians CCO, Thomas Ramdahl siger: “At rejse skal være tilgængeligt for alle, så vi er glade for at blive partner med et andet lavprisselskab som easyJet, så vi kan tilbyde passagererne endnu flere valgmuligheder”.

“Vi ser allerede en del passagerer, som selv har sammensat forbindelserne mellem Norwegians langruter og korte ruter og vi byder velkommen til initiativer, som “Worldwide by easyJet”, som giver kunderne endnu flere muligheder for billige transfermuligheder mellem flyvninger”

 

Guy Stephenson, Chief Commercial Officer, Gatwick Airport, siger: “GatwickConnects lader passagerer forbinde enkelt mellem forskellige flyselskaber i Gatwick – kun ved et tryk på en knap. easyJet er vores største flyselskab og ved deres partnerskab med GatwickConnects, så kan deres passagerer enkelt gøre selv-transfer til andre flyvninger fra Gatwick”

Worldwide by easyJet kræver mininum 2 timer og 30 minutters forbindelse mellem flyvningerne, hvilket giver kunderne gode tid til at foretage deres transfer. Hvis en passager skulle miste sin forbindelse, så vil de blive overført til næste ledige flyvning.

Det er værd at bemærke at “Gatwick Connects” og “Worldwide by easyJet” ikke fungerer helt som når man normalt har transfer med netværksselskaber. Hos netværksselskaberne vil f.eks. også bagagen blive overført automatisk til næste flyvning. Det sker ikke i dette tilfælde, hvor passagererne selv skal hente bagagen i Gatwick og aflevere den ved en ny check-in skranke, som godt godt ligger placeret i bagageområdet.

Det betyder også at passagererne skal gå igennem tolden og sikkerhedskontrollen igen – mellem de to flyvninger – akkurat, som hvis de var på to separate billetter.

“Worldwide by easyJet” åbner også op for at man kan forbinde fra easyJet til det canadiske selskab, WestJet.

Du kan læse mere om Gatwick Connects på dette link

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here