Det kan snart være slut med det velkendte Alitalia-navn, hvis Europakommissionen skal godkende flyselskabets genetableringsplan.
Italien skal droppe det 75 år gamle navn, Alitalia, hvis Europakommissionen skal godkendte flyselskabets redningsplan. Det skriver Reuters, som citerer avisen L’Espresso.
Det tabsgivende Alitalia har igennem mange år levet en turbulent tilværelse med flere forsøg at restrukturering og genopretning af en katastrofal økonomi.
Den italienske regering forsøger nu at nationalisere og genoprette det kriseramte flyselskab efter at Corona-krisen satte en kæp i hjulet på at sælge flyselskabet.
Europakommissionen mener dog ikke at det genetablerede selskab kan benytte brandet Alitalia da det vil være en indikator på en fortsættelse af det gamle selskab. Det skriver kommissionen i et brev citeret af L’Espresso.
I brevet, som er dateret 8. januar 2021, bliver den italienske regering også bedt om at køre en åben og transparent process omkring salg af Alitalia aktiver – og dermed afviser Europakommissionen planerne om at lade disse aktiver blive solgt til det nye selskab i en lukket forhandling.
Europakommissionen ønsker dog ikke at kommentere på indholdet i brevet.
EU kan blokere for indskydelsen af 3 mia. euro, som den italienske regering har øremærket til det nye flyselskab og dermed stoppe drømmene om at videreføre selskab i en ny struktur.
Europakommissionen skriver i brevet at de ikke mener det nye selskab skal fortsætte med en kombination af flyselskab ground handling og vedligehold.
Kommissionen foreslår at ground handling og vedligehold skal sælges separat til en tredjepart.
Alitalia beskæftiger 11.000 medarbejdere og er en betændt sag i Italien da det kan betyde store tab af arbejdspladser, hvis flyselskabet ikke overlever.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.
Det mest håbløse tilfælde af dårligt drevne luftfartsselskaber i verdenshistorien. Sådan set en skam da de er fine at flyve med. Men som organisation er de italiensk kaos når det er værst.