Islands Blå Lagune får eget luksus hotel

Hvis I har besøgt Island, har I helt sikkert besøgt den blå lagune – og højst sandsynligt også dyppet jeres luksus legeme i det varme vulkanske vand.

Omkring 700.000 andre mennesker gør det samme om året – inklusive berømtheder som Beyoncé, Bill Gates, Jay-Z eller Justin Bieber.

Det gør selvfølgelig, at man må dele det varme bad med mange andre mennesker – gerne hundreder ad gangen.

lava hotel 3

Fra efteråret kan man få et hjørne af den blå lagune for sig selv. Det kræver dog, at man har booket sig ind som gæst på det nye Lava Cove and Moss Hotel, der er under opførelse i den sydlige ende af Islands måske mest populære turist attraktion.

Det nye Moss Hotel bygges ind i en 800 år gammel lava strøm og får 62 værelser. Alle er udstyret med vinduer fra gulv til loft, fritstående badekar og en indretning i nordisk design med klare linier og masser af træ.

Fra værelserne er der en flot udsigt over det vulkanske landskab fra enten altaner eller egne terrasser. Kaprer man et værelse i stue etagen, kan man vandre direkte ud i den blå lagune.

lava hotel 1

Moss Hotel vil køre en så grøn drift som muligt. Varme og strøm genereres således af ren, geo-termisk energi. Også menuerne i Moss Restaurant vil være præget af den lokale islandske kultur.

Vil man helst holde sig indendørs i stedet for at blande sig med en masse fremmede mennesker ude i den blå lagune, kan man vælge en tur i hotellets underjordiske Lava Cove, der har et lavasten opvarmet dampbad, spa og sauna.

Har man råd til det rigtigt eksklusive, kan man leje en Hidden Cove – en privat spa med butler, massør og servering fra restauranten.

lava hotel 4

Alle fotos: Moss Hotel

Island er i de seneste par år blevet et på alle måder ”hot” feriemål med så mange turister, at øen knap nok kan kapere den store tilstrømning af mennesker udefra.

Den store efterspørgsel sætter sig (desværre) spor i priserne.

Allerede nu har Island de dyreste hotelpriser i Norden, og de får et ekstra nøk opad, når Lava Cove and Moss Hotel åbner til efteråret. Her begynder priserne for en overnatning nemlig ved knap 7.000 kroner (980 USD).

For dem, der ikke har været i Island før, kan jeg oplyse, at Den Blå Lagune ligger ca. en times kørsel fra Reykjavik, men kun et kvarter fra Keflavik lufthavnen hvor alle internationale passagerfly til vulkanøen lander….

 

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om rejser, gadgets og trends.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here