Så store kan vinduerne blive i et fly

Føler du dig også en smule indeklemt, når du sidder i et rute- eller charterfly?

Selvom man måske er begunstiget af ekstra plads, fordi man sidder på Business eller First Class, virker flyene stadig lidt som et aflangt rør.

Simpelthen fordi vinduerne er så små, at kun én kan kigge ud på samme tid – og selv da har begrænset udsigt.

boeing super vindue 4

Boeing tilbyder det store vindue til sine Business Jets, der f.eks. er ombyggede 737 MAX maskiner.

Fra næste år bliver tingene anderledes. I hvert fald for dem, der flyver i et af Boeings forretningsfly. De udstyres nemlig med gigantiske SkyView vinduer på 1,35 meter i bredden og knap en halv meter i højden. Nærmest et udstillings vindue ud til verden i 10.000 meters højde uden for flyet.

Boeing vil tilbyde verdens største passager vindue nogensinde som ekstra udstyr til sine BJ MAX fly, der basalt set er ombyggede Boeing 737 fly til privat eller forretnings-brug.

De nye SkyView Panoramic Windows fremstilles af Fokker i Holland, og det er nok ikke helt forkert, som der står i producentens reklame materiale: ”De giver en udsigt til verden uden sidestykke.”

boeing super vindue 9

I praksis sætter Boeing tre eksisterende 737 vinduer sammen til ét stort. Derfor vil super-udsigten ikke kun blive tilbudt til nye Boeing Business Jets, men også til ældre modeller.

Desværre har Boeing ingen planer om at bygge SkyView vinduerne i de 737 modeller, der opererer i rutefart eller som charter hos flyselskaberne.

Jeg er da ellers ret sikker på, at mange passagerer gerne ville betale ekstra for at få et sæde ved et kæmpe vindue. Og ekstra indtægter fra passagererne er jo netop, hvad især lavpris selskaberne lever af….

boeing super vindue 6

Boeing kan skræddersy sine private jets helt efter kundens ønsker. Hvad med at have en behagelig spisestue at dinere i, mens man flyver mellem Europa og USA?

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om trends, rejser og gadgets.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here