Inflight Entertainment hårdt ramt af Corona-krisen

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Mens Corona-krisen har sat hovedparten af verdens rutefly på jorden, så er det ikke bare flyselskaberne som bliver hårdt ramt. Også underholdningsindustrien mærker at passagererne ikke er ombord på flyene.

Flyselskaber i hele verden har sat store dele af deres fly på jorden og passagererne er isoleret derhjemme. Det får ikke bare store konsekvenser for flyselskaberne, men også for deres underleverandører, som f.eks. underholdningsindustrien der leverer film til flyenes underholdningssystemer.

Iflg. hjemmesiden Kidscreen, så har fem flyselskaber nu aflyst deres ordrer på børneunderholdning hos distributøren, Monster Entertainment. Det siger selskabets formand, Andrew Fitzpatrick. Disse flyselskaber er primært skandinaviske flyselskaber, men han ønsker dog ikke af afsløre hvilke selskaber der er tale om.

Monster Entertainment forventer ikke at de får nogle aftaler om inflight entertainment før i august igen og frygter at niveauet for underholdning ombord på flyene vil blive lavere efter krisen.

For Monster Entertainments vedkommende, så er 10% af deres omsætning fra underholdning på fly.

Distributøren har bl.a. rettighederne til børneserier som Jungle Beat og The Day Henry Met…?, som bl.a. er købt af henholdsvis 45 og 30 flyselskaber.

Firmaet siger, at nogle af de selskaber som indkøber film og tv-serier til flyselskaber stadig er proaktive og bestiller til fremtiden, men at de presser priserne ned mod det halve af normalprisen. Normalt ville prisen ligge på mellem 1.000 og 1.500USD pr. halve times underholdning.

Hvordan underholdningen ombord på flyene vil se ud efter Corona-krisen er endnu uvist. Vi kan risikere, at det er et område, som flyselskaberne vil forsøge at spare penge på når operationerne igen kommer igang.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here