Air France KLM forlænger status i Flying Blue med 12 måneder

Air France KLM var hurtigt ude for at nedsætte optjeningskravene i Flying Blue for medlemmer, som havde udløbsdato i foråret. Men nu har de forbedret tilbuddet og holder hånden under alle statuskunder.

Statusmedlemmer i Air France KLM’s loyalitetsprogram, Flying Blue, får nu forlænget deres statusperiode med 12 måneder. Det gælder for alle medlemmer, hvis kvalificeringsperiode udløber mellem marts 2020 og februar 2021.

Det skriver de på en ny opdatering på deres hjemmeside.

“We will maintain all Flying Blue Elite members with a qualification period ending between March 2020 and February 2021 for another 12 months.”

Derudover vil Flying Blue forlænge udløbsdatoen for point, så ingen point udløber før udgangen af 2020. Dette gælder gælder også for alle Explorer medlemmer.

Ændring af bonusbilletter

Hvis du har en bonusrejse med Flying Blue – uanset om det er en almindelig eller promo-award, med afrejse senest 31. maj 2020. så kan du ombooke den til en ny afgang inden 30. november 2020. Denne ombooking skal du foretage senest 30. september 2020.

Du har også muligheden for at aflyse din bonusrejse og få pointene tilbage på din konto. Dette gør Flying Blue nu uden gebyr.

Stadig intet nyt fra SAS eller Lufthansa

Med den nye opdatering og forlængelse af status fra Flying Blue, så efterlader det efterhånden kun SAS og Lufthansa, som de to loyalitetsprogrammer, som endnu ikke er kommet med en fornuftig løsning for deres bedste kunder.

SAS har udtalt at de “kigger på det”, men indtil videre, så har de stadig efterladt deres mest loyale kunder i uvished omkring deres fremtidige status i EuroBonus.

Læs også: Går loyaliteten begge veje hos SAS?

Lufthansa har skrevet til medlemmer at de også vil kigge på det og vende tilbage på et senere tidspunkt.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here