Icelandair fjerner traditionelt plastikbestik fra flyene

Foto: Icelandair

Mange flyselskaber kæmper – for tiden – en intens kamp om at fremstå mest miljøvenlige. Nu er det Icelandair, som indfører biologisk nedbrydeligt plastik ombord.

Icelandair har forsøgt at udvikle det perfekte bestik til måltider ombord: Bestikket er biologisk nedbrydeligt, og det er emballagen også!

Dermed er Icelandair et af de første flyselskaber til at tage miljøvenligt bestik i brug, i god tid før det europæiske forbud mod engangsplastik træder i kraft i 2021. Det nye bestik vil blive introduceret ombord i løbet af de næste par måneder.

Bestikket er egnet til både varme og kolde retter. Bestikket, tandstikken og emballagen er lavet af majsstivelse.

Majsstivelsesprodukter producerer betydeligt færre drivhusgasser end traditionel plastik i deres levetid. Der er ingen nettoforøgelse af kuldioxid, når de nedbrydes, fordi de planter, de er lavet af, også absorberer den samme mængde kuldioxid, når de gror. Derudover producerer majsstivelsesprodukter ikke giftige dampe, hvis de forbrændes.

Denne udvikling er en del af en række miljøpolitikker , som Icelandair, introducerer ombord på vores fly og i hele virksomheden.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here