Hundredevis af flyafgange aflyst i Hong Kong

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Mere end 200 flyvninger til og fra Hong Kong er aflyst idag. Det skyldes en større transportstrejke, som har ramt hele byen. Skal du til, fra eller via Hong Kong i de kommende dage, så husk at dobbelttjekke om dit fly flyver til tiden eller er aflyst.

Mandag eftermiddag (lokal tid) var over hundrede afgange aflyst ligesom et tilsvarende antal ankomster ikke ankom til Hong Kong som planlagt. På lufthavnens hjemmeside skal det være muligt at se hvilke afgange, som er ramt. Dog ser det ud til at lufthavnen har problemer med at vise flytider på hjemmesiden lige p.t. og derfor henviser de i stedet til flyselskabernes egne hjemmesider.

Fra Hong Kong Airports hjemmeside

Lufthavnen i Hong Kong opfordrer passagerer til at checke med flyselskabet inden de tager mod lufthavnen og fraråder at begive sig mod lufthavnen medmindre man har fået bekræftet at flyet går.

Mange ansatte indenfor luftfarten – inklusiv flyveledere har sygemeldt sig i dag og kun én af de to startbaner i Hong Kong er i brug fra mandag middag og frem til tirsdag morgen kl. 6.

På denne ene bane er der en begrænsning på 34 flyvninger pr. time i den perioden – mod de normalt 68 pr. time, som lufthavnen kan håndtere. Det skriver avisen South China Morning Post.

Strejken blandt ansatte i luftfarten er en del af en større strejke blandt 20 forskellige områder, som man forventer vil omfatte helt op til 500.000 strejkende. Protesten har nu foregået i over to måneder. Protesterne forlanger fuld tilbagetrækning af en lovgivning, som tillader Kina at få udleveret mistænkte fra Hong Kong til hovedlandet.

Mange af aflysninger er hos de lokale flyselskaber, Cathay Pacific, Cathay Dragon, Hong Kong Airlines og HK Express. Alle disse flyselskaber tillader passagererne at ombooke til andre afgange eller ruter.

Cathay Pacific skriver på deres hjemmeside, at de stærkt opfordrer passagerer til at udsætte ikke vigtigt rejser.

Der er ligeledes store forsinkelser og aflysninger i Hong Kongs metrosystem – kendt som MTR. Bl.a. var også lufthavnstoget aflyst imorgen i flere timer, men kører nu igen.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here