Hong Kong og Singapore vil tillade transitpassagerer igen

Singapore Changi Airport. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Mens vi stadig venter på en afklaring og grænseåbning og lettelse af rejsevejledninger i Skandinavien, så er flere lande nu gået igang med at åbne for luftfarten igen. Fra starten af juni vil det igen blive muligt at forbinde til videre flyafgange i både Hong Kong og Singapore.

I den senere tid har det ikke været muligt at være i transit i hverken Singapore eller Hong Kong, som normalt er store hubs for passagerer, som skal rejse videre. Men nu ser det ud til at det snart igen bliver muligt.

At åbne op for transitpassagerer i disse to lufthavne vil være en stor hjælp til flyselskaberne Cathay Pacific og Singapore Airlines når de skal forsøge at genstarte dele af deres trafikprogram. Begge flyselskaber er ekstremt afhængige af transitpassagerer.

Læs også: Hvem vinder kampen om passagererne efter Corona-krisen?

Siden 24. marts har det ikke været muligt at rejse ind i Hong Kong samt være i transit i lufthavnen mod andre destinationer. Alle ankomster har krævet 14 dages karantæne. Men fra 1. juni vil der langsomt blive åbnet op for at man igen kan flyve via Hong Kong.

Hidtil er der dog ikke meldt noget ud om, hvilke restriktioner som evt. vil være i spil for at kunne være i transit i Hong Kong.

Cathay Pacific – som siden april har opereret i meget begrænset omfang – planlægger en genopstart af flere ruter fra 21. juni 2020. Bl.a. vil de øge på ruter til Sydney, London, Los Angeles, Vancouver, Melbourne, Amsterdam, Franfurt, San Fransisco, Mumbai, Delhi, Singapore, Tokyo, Osaka, Seoul, Taipei, Manila, Bangkok, Jakarta og Ho Chi Minh City. Søsterselskabet Cathay Dragon vil starte ruter til Beijing, Shanghai og Kuala Lumpur.

I Singapore vil man ligeledes åbne op for transitpassagerer, som ønsker at rejse via Changi. Det sker fra 2. juni 2020.

Oplevelsen med at være i transit i Singapore vil dog være meget anderledes end tidligere. Passagererne skal nemlig blive i afspærrede områder og må ikke blandes med øvrige passagerer.

 

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here