Hotelkæden, Kimpton, har altid været kendt for at gøre tingene lidt anderledes end så mange andre hotelkæder. Her er kædens mål, at gæsternes oplevelser skal være mere personlige og individuelle. En af de ting de gør for at opnå det er at have et hemmeligt kodeord, som kan give dig ekstra gaver eller oplevelser hvis du kender det.
Selvom Kimpton hotellerne hører under IHG, så gør de tingene lidt anderledes end hoteller normalt gør. Det ser man bl.a. ved at selve indretningen af kædens hoteller varierer meget og ikke to hoteller er ens.
F.eks. er deres højeste loyalitetsniveau, “Inner Circle”, også et godt eksempel på at gæsterne her skal opleve en personlig og individuel service. Nogle af fordelene til dette “invitation only” program er f.eks. hotellet kokke kæler ekstra for dig når du spiser på hotellet og dine favorit ting står klar til dig på hotelværelset når du tjekker ind.
En anden ting, som Kimpton skiller sig ud med er deres “wine hour”, hvor de hver dag byder alle gæster på et glas vin og en snak med en fra management-gruppen. Og det er tydeligvis en populær gimmick. I 2016 serverede Kimpton ikke mindre end 1,5 mio. glas vin til denne wine hour – det svarer til 300.000 flasker.
Hemmeligt kodeord
En tredje ting de gør for at adskille sig fra konkurrenterne er deres “hemmelige kodeord”, som de jævntligt offentliggør på sociale medier.
Kender du dette kodeord og siger det når du checker ind på hotellet, så venter der dig en lille overraskelse.
Kimpton offentliggør et hemmeligt kodeord to gange om året og vinterens kodeord er netop blevet offentliggjort.
“Just Chilling” er kodeordet som gælder frem til 21. februar 2022. Og det bedste er at man ikke engang behøver at have status hos dem for at benytte sig af det. Alt du skal gøre er at sige “Just Chilling” til receptionspersonalet når du checker ind.
Også når det gælder overraskelsen man får når man opgiver dette kodeord, så er det en individuel oplevelse, som kan variere fra gæst til gæst og fra hotel til hotel.
Overraskelsen kan være en lille gave, en drink, voucher til restauranten, valet parkering, film og popcorn og meget mere. Som nævnt er det helt individuelt for hvert hotel og gaverne varierer en del.
Men bor du på Kimpton inden 21. februar 2022, så hos at sige “Just Chilling” for at få din overraskelse.