Her er de travleste flyruter under Coronakrisen

Foto: Korean Air (FB)

Coronakrisen har betydet at luftfarten er i den største krise i historien og meget store dele af flytrafikken er sat i stå over hele verden. Men hvor finder man de mest trafikerede ruter under krisen? Specielt én verdensdel stikker ud.

Det er ekstremt hårde tider for luftfarten i hele verden, men nogle er ramt værre end andre. Specielt internationale flyvninger er hårdt ramt af stramme rejserestriktioner og karantænekrav, hvorimod indenrigs- og regionale ruter begynder at indhente en lille del af det tabte flere steder i verden.

Specielt i Asien er der lidt lys for enden af tunnelen. Det er nemlig denne verdensdel, som i november har de ti mest trafikerede ruter. Det skriver BNN Bloomberg på basis af data fra OAG Aviation.

Sydkorea har den absolut mest trafikerede rute for tiden. Det er ruten mellem Seoul og øen Jeju. Turen, som tager lidt over en time har omkring 1,3 mio. sæder planlagt i november måned.

Kilde: OAG Aviation. Grafik: FinalCall.travel

Andre ruter, som har hentet noget af det tabte ind er i Kina og Japan, som hver har fire af de ti største ruter i november måned. Kina’s travleste lufthavne, Shanghai Hongqiao Airport, har samlet 768.184 sæder planlagt, hvilket svarer til det samme som de fire mest trafikerede ruter i USA – sammenlagt.

Ifølge analysevirksomheden, Cirium, så er 31% af verdens flåde af passagerfly opmagasineret i denne uge, hvilket svarer til omkring 8.100 fly. I Europa er situationen værre end gennemsnittet, hvor 35% af flyene er ude af drift sammenlignet med Asia-Pacific, hvor tallet “kun” er 21%.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here