Forbud mod elektronik på mange USA-flyvninger

Sent i går aftes begyndte de første rygter at gå om, at USA ville indføre et nyt forbud mod elektronik ombord i kabinen på fly fra mange destinationer. Rygtet blev startet af Royal Jordanian, der sendte en melding ud på Twitter om forbuddet – som skabte stor mystik da ingen amerikanske myndigheder ville bekræfte det. Nu lader det dog til at forbuddet vil træde i kraft for 9 forskellige flyselskaber.

Det oprindelige tweet fra Royal Jordanian, som senere blev fjernet fra Twitter.
Det oprindelige tweet fra Royal Jordanian, som senere blev fjernet fra Twitter.

Det nye forbud blev afsløret på Twitter af Royal Jordanian – der dog senere slettede sit tweet igen. Men efterfølgende bekræftede også det saudiarabiske nyhedsbureau, at forbuddet ville tråde i kraft.

Forbuddet skulle gælde for følgende byer (i parantes de flyselskaber, der i praksis bliver ramt af forbuddet):

  • Cairo (EgyptAir)
  • Amman (Royal Jordanian)
  • Kuwait City (Kuwait Airways)
  • Doha (Qatar Airways)
  • Riyadh (Saudia Airlines)
  • Jeddah (Saudia)
  • Istanbul (Turkish Airlines)
  • Abu Dhabi (Etihad Airways)
  • Dubai (Emirates Airlines)

Bemærkelsesværdigt er det at der er tale om store velrenommerede flyselskaber, som flyver fra store hubs, som f.eks. Emirates, Turkish og Qatar. Også at afgange fra Adu Dhabi er inkluderet kan undre. Netop her har USA selv en grænsekontrol med egen ekstra sikkerhedskontrol, som passagererne skal igennem ingen afgang til USA.

En unavngiven kilde hos de amerikanske myndigheder bekræfter oplysningerne overfor nyhedsbureauet AP.

Store selskaber som f.eks. Emirates og Qatar Airways skulle også være ramt af forbuddet.
Store selskaber som f.eks. Emirates og Qatar Airways skulle også være ramt af forbuddet.

Forbuddet gælder al elektronisk udstyr medbragt i kabinen – dog med undtagelse af mobiltelefoner. Alt andet (iPad, laptop, kamera m.v.) skal i den indtjekkede bagage, hvis passagererne fra disse destinationer ønsker at medbringe det.

Alle flyselskaber vil blive kontaktet direkte af de amerikanske myndigheder i løbet af tirsdag og forbuddet træder i kraft omgående.

Forbuddet gælder alle direkte flyvninger fra disse destinationer og ikke hvis passagererne mellemlander i andre lufthavne undervejs.

Iflg. AP, så har dette forbud været på tegnebrættet i flere uger og skulle være relateret til en aktuel sikkerhedsrisiko. Samtidig starter et topmøde i Washington DC onsdag – imod IS – hvor mange statsledere fra Mellemøsten forventes at deltage. Om forbuddet har direkte reference til dette er dog uvist.

Forbuddet gælder ind til videre.

At man i forbindelse med forbuddet opfordrer passagerer til at tjekke elektronisk udstyr ind i bagagen kan virke ulogisk. Hidtil har man nemlig skulle medbringe alt med større batterier i håndbagagen – af sikkerhedshensyn. Udstyr med lithiumbatterier bliver nemlig betragtet som en sikkerhedsrisiko at have i cargodelen af flyet pga. en potentiel brandfare.

Så årsagen til det nye forbud må altså betegnes som en større risiko end brandfaren i lithiumbatterier.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here