Føreste spadestik til nyt Marriott hotel i København

Vi har tidligere skrevet om at Danmark inden længe får et nyt Mariott-hotel under navnet Moxy. Nu er første spadestik taget til det nye hotel i Sydhavnen.

Hotellet får i alt 228 værelser og forventes at åbne i marts 2019.

Velkommen #ATTHEMOXY

Moxy Hotels er et sjovt og ungdommeligt boutiquekoncept af verdens største hotelgruppe, Marriott International. Moxy er målrettet millenniumgenerationen med sit friske design, livlige fællesmiljø og overkommelige priser.

Moxy oplevelsen begynder med en velkomstdrink i den store og summende lobby. Hele stueetagen byder gæster op til at slappe af, mødes med venner eller arbejde i et pulserende miljø.

De 228 værelser er indrettet med lydreducerende vægge, 42″ LCD fladskærmsfjernsyn, gratis WiFi, USB-porte og lækre senge. Værelserne er funktionelt, fleksibelt og enkelt indrettet med gennemtænkte detaljer.

Dansk selskab i internationalt samarbejde

Moxy blev etableret i 2014 i et samarbejde mellem Marriott International og Vastint Hospitality, en ejendomsinvesteringsafdeling i IKEA. Mens Marriott stod for at udvikle brandet, opkøbte Vastint byggegrunde og udviklede byggeprocesser lig IKEAs flatpack teknologi.

Denne teknologi præfabrikerer hotelmoduler, så hotellet “blot” skal sammensættes ved ankomst. Processen nedbringer både omkostninger og ressourcespild. I dette stærke samarbejde indgår nu danske Core Hospitality, som skal drive hotellet i Københavns Sydhavn.

”Moxy Copenhagen bliver vores første Moxy hotel, og nu ser det langt om længe ud til, at vi får hotellet ind på markedet. Det bliver et fantastisk positivt tilskud til det københavnske hotelmarked med et helt unikt og spændende hotelkoncept. Moxy bliver også et stort løft for Core Hospitality og Zleep Hotels. Vi løfter os rigtigt ind på det københavnske hotelmarked”, fortæller Peter Haaber, CEO i Core Hospitality og Zleep Hotels.

Ny hoteloperatør i vækst

Core Hospitality er et dansk hoteldriftsselskab og et søsterselskab til Zleep Hotels. Selskabet er uafhængigt af varemærker, således at det kan drive alt fra hostels til full-service hoteller. Som søsterselskab til Zleep Hotels skabes der stærke synergieffekter, da der kan trækkes på organisationens centrale kompetencer. Core Hospitality, der blev etableret i sidste kvartal af 2017, har allerede overtaget driften af Hotel Marina i Vedbæk og har dermed hurtigt etableret sig som en stærk operatør i Skandinavien.

Fakta

Moxy Copenhagen forventes at åbne med 228 værelser i marts 2019.
Core Hospitality er en dansk hoteloperatør med nordiske ambitioner.
Driftsselskabet er uafhængig af varemærker og samarbejder derfor både med verdens største brands og lokale privatinvestorer.

Ved årsskiftet overtog Core Hospitality også driften af Hotel Marina i Vedbæk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here