Bombe under SAS økonomien: Passagerer kan muligvis få erstatning efter pilotstrejke

Foto: SAS

Da SAS piloterne valgte at strejke i foråret 2019, så måtte SAS aflyse et meget stort antal afgange i de syv dage strejken foregik. SAS mener at disse aflysninger skyldes “ekstraordinære omstændigheder”, men EU domstol har nu et andet syn på det. EU Domstolen mener ikke at omstændighederne var ekstraordinære. Dermed kan piloternes strejke nu resultere i en endnu større økonomisk krise hos SAS.

Dagens udmelding fra EU Domstolen kan være en kæmpe bombe under økonomien i det kriseramte flyselskab, SAS. Ikke nok med at selskabet er ekstremt hårdt ramt af Corona-restriktioner, lukkede grænser og en sønderbombet økonomi som resultat, så fastslår EU domstolen, at pilotstrejken ikke var en ekstraordinær omstændighed.

Dagens udmelding fra EU domstolen går dog stik imod hvad generaladvokat ved EU domstolen, Priit Pikamäe, kom frem til for en uges tid siden. Pikamäe skrev i et forslag til dommen, at en strejke i princippet var at betragte som en ekstraordinær omstændighed.

Det var flykompensationsvirksomheden, AirHelp, som havde bragt sagen for EU domstolen.

I første omgang havde AirHelp bragt sagen for en svensk domstol, som udtrykte tvivl om hvordan EU regelværket skulle tolkes i dette tilfælde. Efter svenske regler, så skal et strejkevarsel ikke gives mere end én uge før ikrafttrædelse, men skal flyselskabet iflg EU261-reglerne undgå at betale kompensation, så skal de aflyse to uger før afrejse – med mindre der er tale om ekstra ordinære omstændigheder. Dermed havde SAS altså ingen mulighed for at aflyse flyafgangene tids nok for at undgå kompensationskrav.

EU Domstolens vurdering er dog ikke en endelig dom. En dom i sagen skal afgøres ved nationale domstole.

Pilotstrejke kan koste SAS enorme summer

Da SAS piloterne valgte at strejke i 2019, så fik omkring 380.000 flypassagerer aflyst deres rejse med SAS. Ikke nok med at det kostede SAS enorme summer at tilbagebetale disse flybilletter samt ombooke til andre flyselskaber, så kan det altså vise sig at piloternes strejke kan blive en endnu større bombe under SAS-økonomien – nu to år senere.

EU domstolen mener nemlig ikke at strejken kan betragtes som en “ekstraordinær omstændighed” og dermed mener de også at passagererne har krav på kompensation i forhold til EU261-reglerne. Disse regler giver passagererne ret til at modtage en kontantbeløb, som kompensation, udover tilbagebetaling af flybilletten, hvis aflysningen sker indenfor 14 dage inden afrejse og der ikke er tale om ekstraordinære omstændigheder.

SAS har vurderet at der kan være tale om kompensationer på op til 870 mio. danske kroner, hvis de ender med at tabe sagen.

Det er værd at bemærke at EU domstolen ikke dømmer i selve sagen om kompensation, men udelukkende afgør det principielle i hvordan EU lovgivning skal tolkes. Selve retssagerne om evt. kompensation skal afgøres i nationale domstole.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here