Finnair får leveret sit 15. Airbus A350-fly

Finnairs 15. Airbus A350. Foto: Finnair

For over fire år siden modtog Finnair som det første flyselskab i Europa det topmoderne og brændstofeffektive Airbus A350 XWB-fly. Nu har det finske flyselskab givet luft under vingerne til det 15. fly i rækken.

 Finnair har investeret i Airbus A350 XWB-fly siden 2015. Nu har flyselskabet præsenteret endnu et i rækken. Med det nytilkomne fly har Finnair dermed 15 af flytypen i flåden, og yderligere fire fly bliver tilføjet inden 2023. Det nye fly var på sin første kommercielle flyvning den 13. februar 2020 til Bangkok i Thailand.

 Da Finnair fik det første Airbus A350 XWB, var det som det første europæiske flyselskab. Finnairs investering i flyene har været en af de største inden for bæredygtige flyvninger i flyselskabets historie. Airbus-flyet bruger nemlig 25 % mindre brændstof end den tidligere generation.

 ”For os er der ingen tvivl om, at hvad der giver mening for miljøet, giver mening for vores virksomhed. Investeringen i det brændstofeffektive Airbus A350-fly har hjulpet os med at reducere vores brændstofomkostninger og emissioner. At vi nu har 15 fly i flåden af denne type, er en del af vores langsigtede plan om mere klimavenlig flyvning,” siger Robert Lönnblad, General Manager for Finnair i Skandinavien.

 Airbus A350 XWB kombinerer den nyeste teknologi med avancerede komfortfunktioner, der kommer passagererne til gode – det inkluderer blandt andet et opgraderet underholdningssystem, avanceret aircondition-teknologi, der giver et bedre indeklima i kabinen, mindre kabinestøj og mere plads på passagersædet.

 ”Flyet er det mest brændstofeffektive og komfortable langdistancefly og er derfor med til at give vores passagerer en forbedret rejseoplevelse på størstedelen af vores Asien-ruter som eksempelvis til Tokyo, Seoul og Bangkok,” siger Robert Lönnblad.

 Som Europas korteste vej til Asien er det både en tidsmæssig og klimamæssig fordel af flyve med Finnair, hvis man skal øst over. Helsinkis geografiske placering gør, at Finnair bruger den korte nordlige rute, når turen går til Asien fra en af Finnairs mange europæiske destinationer. Det betyder både kortere flyvetider og færre C02-emissioner grundet et mindre brændstofforbrug.

 Finnair giver desuden deres passagerer mulighed for selv at yde en ekstra indsats for klimaet. Via Finnairs ”Push for Change”-initiativ kan rejsende købe biobrændstof til fremtidige flyvninger og modregne CO2-udledning gennem certificerede projekter. Sidste år gennemførte Finnair tre ”Push for Change”-understøttede biobrændstofflyvninger fra San Francisco til Helsinki. 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here