England lemper på indrejserestriktioner

London Heathrow UK Border
Foto: London Heathrow Airport

Fra i morgen, så bliver det lettere at rejse til England, som ellers har haft meget strenge testkrav for indrejse.

Efter megen kritik fra bl.a. luftfarten så lemper England nu på deres meget strenge testregime i forbindelse med indrejse i landet.

Fra kl. 04.00 fredag, så vil fuldt vaccinerede kunne rejse til England uden at skulle fremvise en negativ covid-test inden de går ombord på flyet. Det skriver BBC.

Og fra på søndag, så vil det også blive tilladt at tage en hurtigtest på dag 2 efter ankomst, hvor der hidtil har været krav om en PCR test. Også reglerne for isolering ændres.

Den engelske regering har fået kritik for at det meget strenge testregime ikke har nogen effekt mod f.eks. spredning af Omikron-varianten da denne variant allerede er i landet i vid udstrækning.

Hidtil har alle fuldt vaccinerede over 12 år skulle fremvise en negativ test, som er taget maksimalt 48 timer inden afrejse, for at komme med flyet. Derudover var der også krav om en PCR test indenfor to døgn efter ankomst samt selvisolering indtil svaret på denne test forlå.

Uvaccinerede har måtte tage en PCR test på dag 2 og dag 8 samt selvisolerede sig i 10 dage.

De nye regler bliver fra fredag d. 7. januar 2022 kl. 04.00, som følger:

  • Fuldt vaccinerede og alle under 18 år vil ikke længere behøve at fremvise en negativ test inden de rejser til England. Ved ankomst skal de tage en PCR test, men behøver ikke længere at selvisolere sig til svaret foreligger.

Fra søndag d. 9. januar 2022 gælder iøvrigt disse regler:

  • Ved ankomst er der ikke krav om PCR test ved ankomst – denne kan erstattes af en hurtigtest på dag 2. Denne test på dag 2 skal købes via en privat udbyder – gratis test fra det engelske sundhedsvæsen kan ikke bruges til dette.
  • Uvaccinerede vil stadig skulle teste sig inden afrejse, tage en PCR test på dag 2 og 8 samt selvisolerede sig i 10 dage.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here