Du skal stadig have mundbind på når du rejser med fly

Mens rejsende med bus og tog kan smide mundbindet fra idag, så er situationen uændret for flyrejsende. Her skal du stadig bruge mundbind i lufthavnen og ombord på flyene.

Til trods for at stort set alle moderne fly – i modsætning til busser og tog – er udstyret med effektive HEPA-filtre, som fjerner stort set alle virus- og bakteriepartikler og at al luft i et fly bliver udskiftet efter få minutter – ligesom udsugningen på et fly er indrettet, så luften ikke spredes rundt i hele kabinen, så skal passagerer på fly stadig beholde mundetbindet på, mens passagerer på busser og tog nu kan lade masken falde. Det oplyser Transportministeriet.

Iflg. Transportministeriet, så skyldes det at der gælder fælles europæiske retningslinjer i lufthavne og på fly.

Mens man kan tage mundbindet af når man sidder i sin stol ombord på bussen eller toget, så er man altså stadig nødt til at have masken på – på hele flyrejsen.

Kravet om at bruge mundbind gælder også under dit ophold i lufthavnen – på trods af at der f.eks. ikke længere er krav om mundbind i indkøbscentre, butikker og supermarkeder.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here