Luftfarten er blandt de brancher, som er ramt aller hårdest af rejserestriktioner, grænselukninger, testkrav m.v. og hjælpepakkerne har ikke været i nærheden af at opveje de enorme tab branchen har haft i 2020 og forventer at få langt ud i fremtiden. Derfor kommer branchen nu med et nødråb til Regeringen om hjælp.
Luftfarten har oplevet et så historisk stort tilbageslag, at det vil tage flere år at komme tilbage til efterspørgslen inden krisen. Det er ikke engang sikkert, at det nogensinde sker advarer branchen.
Nedlukningen af rejsemulighederne ser ud til at vare et godt stykke ind i 2021. Og dansk luftfart regner ikke med, at antallet af passagerer er tilbage på 2019-niveau før – tidligst – i 2024.
87% af passagererne er borte og 10.000 har mistet jobbet
I perioden fra april 2020 til december 2021 er antallet af flyoperation fra danske lufthavne faldet med over 71%, mens antallet af passagerer er faldet hele 87,9%.
Ved udgangen af 2020 var der i alt opsagt 6.000 medarbejdere i dansk luftfart og regner man opsigelser med i områder som er relateret til nedgangen i luftfarten er tallet over 10.000 vurderer branchen.
København som hub og ruteudbud er i fare
En så lang og hård nedtur gør det meget vanskeligt at reetablere et stærkt internationalt og oversøisk ruteudbud, som vi havde før krisen mener brachen. Det betyder, at der bliver færre direkte forbindelser til destinationer rundt om i Europa og verden. I værste fald kan Københavns Lufthavn også miste sin status som hub. Det bliver mere besværligt for danskere, som ønsker at rejse ud i verden. Men konsekvenserne bliver endnu større for turismeerhvervet og for erhvervslivet, der arbejder på eksportmarkederne.
Mange omkringliggende brancher ramt
Samtidig vil det svække den samlede fødekæde i luftfartsbranchen – fra flycatering, flyskoler, simulatorcentre, flytekniske virksomheder til de mange de tilknyttede servicevirksomheder. Det er en sektor, der omfatter mange små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger flere tusinde medarbejdere, og dermed yder et helt centralt bidrag til sektorens udvikling og effektivitet.
Dansk Luftfart i råb om hjælp
Derfor har Dansk Luftfart nu rettet henvendelse til Regeringen i et nødråb om hjælp.
I luftfartsbranchens henvendelse til Regeringen kommer de med flere forslag til hvad der skal til for at forhindre at branchen bliver kørt endnu mere i sænk.
Dansk Luftfart mener der er brug for hjælp i to dele. En overlevelsespakke og en genstartspakke.
Luftfarten de facto nedlukket
De mener at luftfarten de facto er lukket helt ned af restriktionerne og som det ser ud nu, så kommer det til at fortsætte et godt stykke ud i fremtiden.
For at sikre at Danmark kan bevare sin position, som et land med god international tilgængelighed og et omfattende rutenetværk, så har branchen brug for hjælp.
Det er akut, hvis Danmark skal bevare sin position som et land med en høj grad af international tilgængelighed baseret på et stærkt og omfattende rutenet, herunder også interkontinentale flyruter.
Efterlyser en plan
I luftfartens henvendelse til Regeringen lægger de vægt på at EASA/ECDC dokumenterede med en rapport offentliggjort primo december 2020, at den risiko, der følger af rejseaktiviteter er begrænset – vel at mærke hvis de operationelle og hygiejnerelaterede anbefalinger efterleves. Derfor efterlyser de nu en klar plan for at komme ud af den fastlåste situation.
Rejsepas og internationalt samarbejde haster
Dansk Luftfarts forslag bygger bl.a. på at man hurtigt får implementeret et internationalt rejsepas, som dækker vaccinationsstatus og testresultater. Det mener de er et centralt element i at få åbnet for branchen igen og skabe tillid til at rejse.
Derfor foreslår Dansk Luftfart at Danmark samarbejder med andre lande om proaktivt at implementere et internationalt rejsepas som er bygget på de initiativer, som der allerede arbejdes med. Det kan være IATA’s TravelPass eller det såkaldte CommonPass (WEF). Det kan åbne for at restriktioner gradvist udfases i takt med at et rejsepas indføres.
Derudover opfordrer de til at Danmark samarbejder med andre lande om at lave ensartede retningslinjer for rejsevejledninger og tærskler for smittegrænser, så man kommer væk fra at stort set alle lande har sine egne værdier og regler.
Sikre rejsekorridorer
Branchen mener også der skal arbejdes på at lave “sikre rejsekorridorer” som en forløber til at rejsepas. Det kan f.eks. være at åbne for rejser mellem skandinaviske lande, hvis man kan blive enige om fælles test- og dokumentationskrav.
Branchen presser også på for at frontmedarbejdere i luftfarten anses som kritisk personale og kan blive vaccineret tidligt. Det underbygger de med at netop luftfarten løser mange samfundskritisk opgaver, som f.eks. sygetransporter.
Hjælpepakke slår ikke til
Derudover så kritiserer branchen også den hjælpepakke, som de hidtil har modtaget, som de ikke mener har slået til og ligger langt fra den hjælp branchen har fået i andre lande.
Derfor foreslår de at Regeringen skal komme med en yderligere redningspakke, som skal omfatte at staten dækker lufthavnstakster, securityafgifter og andre statslige afgifter i en periode.
De mener ligeledes at staten skal dække de mange ekstra omkostninger, som flybranchen har fået i forbindelse med Covid-19.
Andre ting som lønkompensation, arbejdsfordelingsordninger og kompensation for faste udgifter foreslåes også forlænget da det forventes at det tager lang tid for branchen at vende tilbage til noget der minder om “normalen”.
Du kan læse alle forslagene fra Dansk Luftfart på dette link.
Dystre udsigter for de kommende år
Ifølge en analyse fra Eurocontrol, så forventes det ikke at efterspørgslen på flybilletter er tilbage på 2019 niveau før i 2024.
Ovenstående tal er beregnet for hele Europa og i Danmark er man faktisk på et endnu lavere udgangspunkt. Ikke mindst er det blevet forstærket af de seneste rejserestriktioner og testkrav, som har begrænset trafikken til og fra Danmark endnu mere.
Dansk Luftfart håber på at man ser en opblomstring af rejselysten i juli og august, men understreger også at det er mere sandsynligt at man skal helt hen til oktober før man ser en reelt opadgående, men dog stadig langsom, tendens til mere efterspørgsel.
Stor økonomisk betydning for Danmark
Inden Corona-krisen bidrog luftfarten – direkte og indirekte – med 36 mia. kroner til samfundsøkonomien i Danmark. Men regner man alle effekter med, så vurderes det at branchen bidrog med hele 109 mia kroner årligt.
Ialt er der 52.000 mennesker ansat i virksomheder, som direkte eller indirekte, arbejder i eller omkring luftfarten.
Nye beregninger fra Implement Economics viser, at krisen risikerer, at medføre varig skade på den samlede værdikædes evne til at levere. Herunder er der ikke mindst risiko for tab af knudepunktsfunktionen i Danmark. Det kan betyde yderligere jobtab på 12-15.000 jobs udover de allerede tabte, samt et permanent BNP- tab på 24 mia. kr. eller mere.
Genstartsteamets anbefalinger ikke gennemført
Sidste år blev der nedsat et såkaldt genstartsteam, som kom med forslag til hvad der skulle til for at få gang i luftfarten igen efter krisen. Dansk Luftfart har lavet en oversigt over teamets forslag og opsummeret hvilke af disse initiativer som er gennemført eller ikke. Og det er nedtrykkende læsning. Store dele af de forslag, som blev fremlagt er endnu ikke gennemført.
Dansk Luftfarts håb er at Regeringen vil lytte til deres forlags og sikre at Dansk Luftfart får en reel mulighed for at komme igennem krisen og opretholde den stærke position de havde inden krisen.
Målet med forslaget er:
- At forberede ”rejseregimet” til en sikker genstart.
- At undgå, at et eventuelt økonomisk ”efterslæb” belaster erhvervets konkurrenceevne.
- At bidrage til at erhvervets aktivitetsbestemte omkostninger er konkurrencedygtige.
- At sikre erhvervets nødvendige investeringskapacitet.
- At bibringe dansk luftfart international attraktivitet som spydspids i bæredygtighed.
Der er ingen tvivl om at det haster med at luftfarten får hjælp til at komme igennem krisen og kan stå stærkt for at kunne bidrage til genåbningen af samfundet og verden.
Hvordan Regeringen så forholder sig det nødråbet fra Dansk Luftfart må tiden vise. Forhåbentligt ved vi mere inden længe.
