Clarion Hotel Copenhagen Airport er åbnet i dag

Nyt navn og nyt logo er de første umiddelbare indtryk, der møder de besøgende, når de ankommer til og træder ind i lobbyen på det tidligere Hilton Copenhagen Airport Hotel. Det hedder nemlig nu Clarion Hotel Copenhagen Airport. I dag åbner hotellet i lufthavnen som planlagt, som en del af hotelkæden Nordic Choice Hotels. Med navneændringen på plads er arbejdet med hotellets transformation allerede i fuld gang.

Clarion-hotellet har kæden ambitioner om skal være Københavns nye foretrukne hotel, hvor restaurant-, bar- og café-tilbud vægtes mindst lige så højt som møder, konferencer og hotelovernatninger.

Clarion-hotellerne er kendetegnet ved deres mange loungeområder, en personlig og imødekommende stemning og et højt serviceniveau – dette er det unikke Clarion-koncept “LivingRoom”.

I naturlig forlængelse heraf bliver Clarion Hotel Copenhagen Airport i løbet af året re-designet og gennemgår en omfangsrig renovering til mindst mulig gene for gæsterne. Clarion-konceptet vil samtidig blive tilpasset den danske stil og forhold, som skal give en lokal og nærværende oplevelse. Det kommer blandt andet til udtryk i nye kulinariske koncepter, der afspejler opblomstringen i den gastronomiske scene herhjemme.

Madkoncept fra New York kommer til hotellet
Et af de nye tiltag, der tilbydes i løbet af i år, er restaurantkonceptet Kitchen & Table By Marcus Samuelsson. Kitchen & Table By Marcus Samuelsson er inspireret af Manhattans pulserende spiseliv, køkkener og smage, som Marcus selv arbejder med og er inspireret af. Marcus Samuelsson har udgivet flere kogebøger, har egen restaurant i Harlem og sågar vundet Top Chef Master i USA. Disse erfaringer tager han med sig, når lokale råvarer og moderne klassikere omfortolkes, og serveres på Clarion Hotel Copenhagen Airport.

Konceptet ønsker at henvende sig til et levende, multikulturelt miljø og henvender sig til Københavnere såvel som rejsende via Københavns Lufthavn, og er et reelt alternativ til de mange restauranter, som hovedstaden er så berømt for.

Clarion Hotel er inde i en utrolig ekspansiv periode, og med Clarion Hotel Copenhagen Airport får vi nu vores anden nordiske markeds entry i løbet af kun syv måneder. Med energi og passion ønsker vi at forandre den traditionelle hoteloplevelse med levende mødepladser, vores Living Room´s og vores kreative restauranter, som byder på Fun Dining. Vores fremgang i Norge, Sverige og Finland bygger på at være anderledes og byde på det uventede. Det skal vi også gøre i Danmark,” fortæller Henrik Berghult, Senior Vice President, Clarion Hotel.

Kitchen & Table By Marcus Samuelsson bliver introduceret på Clarion Hotel Copenhagen Airport i efteråret 2017.

Fakta om Clarion Copenhagen Airport Hotel

Nordic Choice Hotels overtager pr. 1. april 2017 driften af hotellet i Københavns lufthavn

Hotellet vil blive en del af Nordic Choice Hotels high-end-brand Clarion og vil fremover hedde Clarion Copenhagen Airport Hotel.

Nordic Choice Hotels driver i alt 190 hoteller i Norden og Baltikum, heraf 78 Clarion-hoteller.

Hotellet bliver opgraderet, og det betyder bl.a., at værelser, mødelokaler, lobby og restaurant sættes gennemgribende i stand. Opgraderingen koster 70 mio. kr.

Clarions restaurantkoncept Kitchen & Table By Marcus Samuelsson, indføres. Samuelsson er en verdenskendt kok med restauranter i bl.a. New York, og som er kendt for at være tidligere præsident Obamas favoritkok.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here