British Airways vil afskedige 12.000 medarbejdere

Foto: British Airways

Efter at SAS – tidligere idag – meddelte, at de vil afskedige op til 5.000 medarbejdere, så er flere andre flyselskaber fulgt efter med lignende udmeldinger. Senest har British Airways meddelt at de vil afskedige hele 12.000 medarbejdere.

Det engelske flyselskab, British Airways, vil iflg. SkyNews afskedige op til 12.000 af deres medarbejdere som følge af nedgangen i flytrafikken p.g.a. Corona-krisen. Det svarer til omkring 25% af alle ansatte.

British Airways ejere – IAG – har udtalt at de vil iværksætte et restruktureringprogram, som primært vil få betydning for British Airways. Dette har de i dag meddelt til flyselskabets fagforeninger.

IAG har i første kvartal 2020 tabt over 500 mio. euro – hovedparten på British Airways. Denne situation ser de forværret yderligere i andet kvartal.

Også det engelske flyselskab forventer at det kan tage flere år inden efterspørgslen på flybilletter er tilbage på 2019-niveau og vil derfor lave tilpasninger af virksomheden, som passer til den nye virkelighed efter Corona-krisen.

Nu starter forhandlinger med fagforeningerne om hvordan afskedigelserne skal foregå.

Hidtil har British Airways permitteret over 22.000 medarbejdere i april måned.

British Airways chef – Alex Cruz – har i et brev til selskabets 42.000 medarbejdere skrevet at de må “tage action nu” og at der ikke er planer om at de vil få brugbar hjælp af den engelske regering. Han mener ikke at lån er en langsigtet løsning på den nuværende situation.

Han skrev endvidere:

“Vi ved ikke hvornår lande vil genåbne deres grænser eller hvornår den nuværende lock down vil blive løftet. Så vi må genskabe vores flyselskab og skabe en ny fremtid for vores folk, vores kunder og de destinationer vi flyver til. Dette har været en svær meddelelse at skrive og en jeg aldrig troede jeg skulle skrive”

British Airways har ikke meldt detaljer ud om hvilke dele af virksomheden som forventes at stå for de største dele af nedskæringerne.

Andre flyselskaber i samme situation

Lufthansa har – angiveligt – modtaget et statslån på 6 mia. euro og Virgin Atlantic har meldt ud at de vil kollapse, hvis de ikke får hjælp af den engelske regering. Icelandair meldte tidligere idag ud af det ville afskedige omkring 2.000 medarbejdere.

 

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here