British Airways og American Airlines planlægger bedre passageroplevelse i New York JFK

Check-in - Terminal 8 i JFK. Illustration: British Airways

Fra december 2022 får passagerer som flyver med British Airways og American Airlines til, fra eller via New York JFK en endnu bedre oplevelse. De to flyselskaber har nemlig offentliggjort planer om forbedrede passageroplevelser – med nye lounger og nyt premium check-in område.

Fra 1. december 2022 vil American Airlines og British Airways operere deres flyvninger under fælles tag i Terminal 8 i New York JFK.

De to flyselskaber investerer – sammen med Port Authority of New York and New Jersey – ikke mindre end 400 mio. dollars i at videreudvikle og forbedre terminalen og samle deres operationer.

“American Airlines glæder sig til at byde British Airways velkomne i deres nye hjem i JFK.” siger American’s Chief Customer Officer Alison Taylor.

“Flytningen til Terminal 8 udvider yderligere det langvarige partnerskab og gør det lettere for kunder at rejse mellem New York og London eller på videre forbindelser i det globale netværk”

De to flyselskaber var de første til at starte med udviklingen af JFK. Et arbejde der startede i januar 2020 med fem nye widebody gates, flere parkeringspositioner for fly og et forbedret bagagehåndteringssystem samt forbedrede forhold for passagererne. Bl.a. med over 12.000 m2 areal i terminalen.

Tom Stevens, British Airways’ Director of Brand and Customer Experience siger:

“New York har en speciel plads i vores hjerter, som en af vores mest elskede og vigtigste destinationer. Vores flytning til den nyudviklede og udvidede terminal 8 vil give en række fordele for vores kunder – inklusiv en bedre transferoplevelse og give dem muligheden for at rejse til mere end 30 destinationer i USA, Karibien og Latinamerika med American Airlines”

British Airways vil indtil 1. december 2022 fortsat blive i Terminal 7, hvor de hidtil har investeret store summer i check-in området samt lounger.

Den nye Terminal 8

Passagerer som ankommer til Terminal 8 i fremtiden vil kunne opleve premium check-in området, som er co-branded mellem flyselskaberne, som vil erstatte American Airlines tidligere Flagship First Check-in-område.

Efter sikkerhedskontrollen vil der være adgang til tre lounger afhængigt af statusniveau og kabineklasse.

Den mest eksklusive lounge vil tilbyde en ny champagnebar, pejse-lounge og a la carte restaurant.

Champagnebar. Illustration: British Airways

Ved siden af denne lounge vil findes en anden med udsigt mod flyene, vinbar, cocktail lounge, bibliotek og buffet.

Buffet. Illustration: British Airways

Indtil den nye terminal er helt klar, så vil American Airlines Flagship First Class check-in lukke for ombygning fra 1. februar 2021.

I ombygningsperioden vil passagererne blive henvist til et midlertidigt check-in område i nærheden. Alle lounger vil forblive åbne i løbet af ombygningen.

Efter ombygningen er færdig vil Admirals Club i område B lukke, mens den i område C fortsat til være åben.

JFK Terminal 8. Illustration: British Airways

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here