British Airways forbedrer servicen for transferpassagerer

Premium Transfer Drive Foto: Stuart Bailey, British Airways

Det kan nogle gange være en udfordring at have transfer i en stor lufthavn. Specielt hvis der sker en mindre forsinkelse eller lignende. Nu forbedrer British Airways transferservicen i London Heathrow.

Omkring 123.000 passagerer rejser hver eneste dag med British Airways – og en stor del af dem har en forbindelse, hvor de skal videre med et andet fly.

Nu har British Airways investeret i både teknologi og medarbejdere, men også biler, som skal forbedre denne transferoplevelse i London Heathrows Terminal 5.

Flyselskabet dedikerer en gruppe af ansatte til at holde øje med forbindelser og hjælpe de passagerer, som enten p.g.a. forsinkelser eller andre ting har kort tid til at nå deres næste fly.

Forenklede forbindelser

En af de ting, som British Airways nu gør for at forbedre transferoplevelsen i Heathrows Terminal 5 er at sørge for at fly, som har mange transferpassagerer vil blive parkeret ved en gate, som er placeret lettest muligt for den videre forbindelse.

Når flyselskabet er klar over at der er mange passagerer som skal forbinde til samme fly, så vil de desuden sørge for at arrangere en transport, som skal køre disse passagerer til den næste afgang. Det er både hurtigere og enklere for passagererne at nå rettidigt frem på den måde.

For at gøre det enklere for passagererne at printe deres boardingkort til næste flyvning, så er der ligeledes blevet opsat nye selvbetjeningsautomater i “Flight Connection” området i Terminal 5.

Flere selvbetjeningsautomater i T5. Foto: British Airways

Express forbindelse

British Airways har ligeledes nogle dedikerede “connection managers”, som overvåger alle ankomster og vil forsøge at kontakte passagerer med korte forbindelser mens de er i luften på deres indgående fly. Disse passagerer vil få tildelt “Express Connect” status og få udleveret information, som skal hjælpe med at få dem hurtigere igennem sikkerhedskontrollen og videre til næste flyvning.

Chauffør service

Passagerer som rejser i First, Club World eller Club Europe – samt passagerer med Guld- eller Sølvstatus hos British Airways vil få endnu bedre service. Hvis denne gruppe har risiko for at miste sin forbindelse, så vil flyselskabet stille en chaufførservice til rådighed, hvor det er muligt. Denne bil vil så køre dem til den næste flyvning.

Ombooking i luften

Passagerer som har stor risiko for at miste deres forbindelse vil nu blive ombooket mens de er i luften på det indgående fly. Enten til andre British Airways afgange eller til en OneWorld partner. Ombookinger vil blive sendt til kabinepersonalet, som kan informere passageren allerede inden landing.

Efterfølgende vil passagerer blive mødt ved flydøren af personale, som vil stå klar med et nyt boardingkort samt evt. vouchere til forfriskninger eller hotelovernatning, hvis nødvendigt.

Express Connection. Foto: British Airways

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here