British Airways fløj 134 “redningsflyvninger” under Corona-krisen

Foto: British Airways

I de seneste tre måneder har British Airways fløjet hele 134 flyvninger fra destinationer i hele verden for at hente strandede britiske statsborgere hjem. Mere end 40.000 personer var med disse flyvninger.

Siden 29. marts 2020 har British Airways fløjet ikke mindre end 134 såkaldte “repatriation” flyvninger, hvor de har hentet strandede britiske statsborgere hjem. Disse flyvninger er sket fra 33 forskellige byer i 21 lande. Bl.a. fra Guyana, Cuba, Tanzania og Bangladesh, som alle er destinationer, hvor British Airways ikke normalt flyver til.

British Airways har fjernet stole i to Boeing 777-fly, så de kan medtage mere fragt. Foto: British Airways

Dette er sket til trods for at hovedparten af flyselskabets flyflåde har været sat på jorden p.g.a. Corona-krisen. Samtidigt har flyselskabet også fløjet store mængder af værnemidler hjem til det britiske sundhedsvæsen, NHS, på 21 ugentlige charterflyvninger fra Kina. British Airways har midlertidigt omdannet to af deres Boeing 777-fly, som nu har fået fjernet stolene så de kan medtage større mængder fragt. Ved at fjerne sæderne giver det 100 kubikmeter ekstra plads til fragt på hver flyvning.

Donerer bonuspoint

Under Corona-krisen har British Airways loyalitetsprogram også doneret store mængder Avios til ansatte i det britiske sundhedsvæsen. I alt har 5.083 sundhedsmedarbejdere modtaget 305 mio. Avios, hvoraf de 210 mio. er doneret af Avios Group, mens de resterende 95 mio. er doneret af medlemmer af British Airways Executive Club.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here