British Airways ændrer prisen for bonusrejser hos partnere

Foto: Cato Lien

Forholdet mellem loyalitetsprogrammerne og kunderne har alle dage været en vaskeægte “katten efter musen” leg. Og intet ser ud til at det skulle ændre sig i fremtiden. Nu er det British Airways, som har meddelt, at de planlægger at sætte pointprisen op på bonusrejser med deres partnere. 

Devalueringer i bonusprogrammer er noget vi alle har oplevet op til flere gange. Forholdet mellem loyalitetsprogrammerne og kunderne er en “katten efter musen” leg, hvor programmerne først forsøger at få det til at se attraktivt ud at optjene point – for senere at gøre det dyrere at bruge dem. Eller, som vi også ofte har set, så skærer de kraftigt op muligheden for at optjene – men uden at gøre det billigere at bruge pointene.

Nu er det British Airways, som har meldt ud at de planlægger at ændre antallet af point, som skal bruges til at bestille bonusrejser med deres partnere. Desværre, så fortæller de ikke hele historien og har ikke afsløret hvad ændringerne går ud på.

Men erfaringen har vist os, at det kun yderst sjældent bliver en fordel for kunden når loyalitetsprogrammer varsler ændringer og det forventer vi på ingen måde i dette tilfælde heller.

Fra 30. maj 2019 vil British Airways Executive Club ændre priserne på bonusrejser med følgende flyselskaber: Alaska Airlines, Air Italy, American Airlines, Cathay Pacific, Finnair, Japan Airlines, LATAM, Malaysia Airlines, Qantas, Qatar Airways, S7, Sri Lankan og Royal Jordanian Airlines.

Derudover ændres prisen også for at opgradere med Avios på American Airlines flyvninger. Fremover vil man skulle betale pointforskellen mellem den kabine man er booket i og den man opgraderer til.

Hvis du allerede har lavet en booking for Avios – eller gør det inden d. 30. maj 2019 – så vil du stadig betale den pris, som er publiseret nu. Det er altså først for bookinger lavet efter 30. maj 2019 de nye priser gælder.

Der vil ikke blive ændringer i pointprisen for bookinger med British Airways, Aer Lingus, Iberia eller Vueling.

Desværre har British Airways ikke meldt noget ud om hvilke ændringer der er tale om, hvilket er ganske uigennemskueligt for kunderne og noget som man absolut burde kunne forvente de var mere tydelige omkring. At holde detaljere om ændringerne hemmelige er ikke en fair behandling af kunderne. Men i det mindste giver de da et lille varsel om at vi kan forvente ændringerne, men vi ville ønske at flyselskaberne være mere ærlige og transparente omkring disse ændringer, så kunder fik bedre mulighed for at planlægge brug af bonuspoint ud fra de vilkår de blev lovet ved optjening.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here