Det bliver et helt nyt bekendtskab for danske rejsende når svenske BRA går ind på det danske rejsemarked med tre nye ruter fra Aarhus i september måned.
Fra 27. september bliver der nye og spændende muligheder for at rejse fra Aarhus Lufthavn. Her åbner det svenske flyselskab, BRA, nemlig nye ruter til Göteborg og Stockholm Bromma. Senere på året åbnes der også en rute til Scandinavian Mountain Airport.
Ruten til Stockholm mellemlander i Göteborg, så det bliver altså den samme rute, men med to stop.
Sådan flyves der
De tre ruter som BRA starter fra Aarhus flyves som følger:
Göteborg – Århus
Mån | Tis | Ons | Tor | Fre | Lör | Sön | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Från Göteborg | 10:40 | 10:40 | 10:40 | 10:40 | 10:40 | 14:00 | |
Från Århus | 11:45 | 11:45 | 11:45 | 11:45 | 11:45 | 15:05 |
Stockholm Bromma – Århus (via Göteborg)
Mån | Tis | Ons | Tor | Fre | Lör | Sön | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Från Stockholm Bromma | 09:10 | 09:10 | 09:10 | 09:10 | 09:10 | 12:30 | |
Från Århus | 11:45 | 11:45 | 11:45 | 11:45 | 11:45 | 15:05 |
Derudover vil BRA også flyve fra Aarhus til Scandinavian Mountain Airport ved Trysil/Sälen i vintersæsonen 2021/22.
Ruteplanen for Scandinavian Mountain Airport ser sådan ud:
Alle ruterne skal flyves med BRA’s ATR 72-600 turboprop fly, som mange sikkert også kender fra f.eks. DAT og visse SAS afgange, som flyves af underleverandører.
Nye på det danske marked
Flyselskabet BRA med de nye ruter tager hul på det internationale marked når de træder ind på det danske marked. Det nye samarbejde har – iflg. Aarhus Lufthavn – været et stykke tid undervejs og er et direkte resultat af lufthavnens arbejde med at udvikle nye ruter.
I første omgang lanceres de tre ruter til destinationer, der ligger helt i tråd med Aarhus Airport’s ambition om at imødekomme østjyderne rejsebehov både inden for forretningsrejser og ferierejser. Samtidig er siger lufthavnen at der er et stort potentiale for turister, som ønsker at rejse ind til Aarhusregionen.
Store på det svenske indenrigsmarked
BRA var inden Corona-krisen stærke på specielt det svenske indenrigsmarked, hvor de med base på Stockholm Bromma Airport drev 13 ruter.
BRA blev til i 2016, som en sammenlægning af bl.a. Malmö Aviation, Brathen Regional, Golden Air og Sverigeflyg.
Inden Corona-krisen, så var BRA det næststørste indenrigsflyselskab i Sverige og transporterede omkring 2,2 mio. passagerer årligt med en markedsandel på ca. 40%.
I sommeren 2020 gik BRA i rekonstruktion, som en reaktion på Corona-krisen og den manglende efterspørgsel på flybilletter. I den periode gik de fra 1.100 ansatte til 22. Det lykkedes ejerne at rekontruere selskabet og træde ud af rekontruktionen i september 2020. Men først for tre uger siden begyndte BRA igen at flyve ruteflyvninger og er i øjeblikket igang med at udvidde rutenettet og frekvenserne.
Ejet af norsk-svensk investeringsselskab med lang historie i luftfart
Flyselskabet BRA er ejet af investeringsfonden Braganza, som også har ejerandele i Kristiansand Dyrepark, rejsebureauet Ticket, Signatours m.fl.
Braganza har desuden en lang historie i luftfart da det også var dette selskab, som stod bag Braathens SAFE i Norge. Et flyselskabm som oprindeligt blev stiftet i 1946 og som i 1997 fik KLM som ejer og slutteligt i 2002 blev solgt til SAS. Efter salget af Braathens SAFE til SAS så købte Braganza alle aktier i det svenske flyselskab Malmö Aviation, som senere blev til BRA.