5 spørgsmål og svar om cruise

Foto: Flemming Poulsen

Selvom cruise bliver en mere og mere populær ferieform, så er der stadig mange som ikke har prøvet det og enten er forhåndsindtaget til hvordan det er at være på krydstogt eller i værste tilfælde har deciderede fordomme omkring det. Langt de fleste som prøver det finder dog ud af, at det er en fantastisk ferieform, som passer til rigtigt mange forskellige behov. Man skal dog være lidt forberedt og ikke mindst sørge for at booke det rigtige krydstogt.

Her har vi samlet fem spørgsmål og svar, som vi ofte hører omkring krydstogt.

1. Er det kedeligt at være på en båd i en uge?

Absolut ikke. Uanset om du er til afslapning eller ønsker at blive underholdt døgnet rundt, så kan du finde et cruise der passer til dig. Specielt på de store skibe, så er der et væld af aktiviteter. Her kan det største problem være, at der er mange ting man slet ikke får tid til på en uges cruise. De store skibe er som en mindre by og her finder du alt fra fitnesscentre, spa-bade, pool, vandrutchebaner, basketballbaner, minigolf, biografer og et væld af restauranter, natteliv m.v. Her skal du cruise meget længe for at komme til at kede dig.

2. Bliver man ikke let søsyg?

Der er naturligvis forskel på hvor sensitiv man er overfor et skibs bevægelser, men specielt de store både er meget stabile og ofte opdager man slet ikke man er på en båd. Jo større et skib er desto mindre mærker man bølgerne. Rederierne forsøger desuden at gøre hvad de kan for at holde skibene i roligt vand og sejle udenom dårligt vejr – og skulle man være uheldig at ramme dårligt vejr, så har de store skibe stabilisatorer, som minimerer påvirkningen. Når det er sagt, så er man jo altså på havet og der kan være perioden, hvor man mærker at man sejler, men det er minimalt i forhold til mindre skibe.

3. Føles det ikke klaustrofobisk ombord på et skib?

De fleste cruiseskibe er store og er mere at sammenligne med et flydende hotel fremfor en båd. Har du tendens til at føle klaustrofobi, så bestil en udvendig kahyt med vindue eller endnu bedre med balkon, så du kan kigge ud og få frisk luft. Vi har aldrig følt det klaustrofobisk at være på et cruiseskib.

4. Er det ikke meget overfladisk kun at besøge en destination i en dag?

Det kan der være noget om, men på den anden side, så kan det også være en mulighed for at besøge steder, hvor man ellers ikke ville være kommet. Skulle du besøge 4-5 destinationer på en uge med andre transportmidler, så ville du bruge det meste af tiden på at rejse. Her er det “hotellet” som flytter sig hver nat og du er klar til at udnytte timerne på destinationen bedst muligt når du vågner. Rigtigt mange rejsende vender tilbage på længere ferie på de destinationer de har fået en smagsprøve på når de er på cruise.

5. Er krydstogt ikke kun for gamle mennesker?

Intet kunne være mere forkert. Sådan var det måske engang, men det er langt fra tilfældet nu. Gennemsnitsalderen hos mange rederier ligger omkring de 40 år og cruise er for hele familien. Rigtigt mange børnefamilier vælger at tage på cruise og gør det ofte sammen med flere generationer af familien. De mange valgmuligheder ombord på skibene gør at der er noget for enhver smag – uanset alder. Cruise er endda blevet ganske populært blandt single-rejsende, hvor flere rederier laver specielle single-områder.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here