10 fejl du ikke bør begå, som bonuspoint-samler

Der er mange måder man kan samle bonuspoint til at gøre rejseoplevelsen bedre på. Men der er også faldgruber, hvor du risikerer ikke at få værdi nok for dine bonuspoint eller helt gå glip af at optjene mange point. Her har vi samlet 10 gode råd til ting du bør undgå, hvis du samler bonuspoint.

At samle bonuspoint til gratis rejser, opgraderinger m.v. kan være ganske lukrativt, hvis du gør det rigtigt. Men vi ser også dagligt, at mange bonussamlere laver fejl, som betyder at de langt fra får nok værdi ud af deres point og helt går glip af mange bonuspoint.

Her har vi samlet 10 gode råd til ting du bør undgå, som bonussamler:

Ikke bruge kreditkort til daglige indkøb

En af de mest udbredte fejl vi ser mange lave er at de ikke bruger deres kreditkort til dagligdagsindkøb. I dag kan man stort set benytte Mastercard til alle køb man foretager – også uden gebyrer. Vælger du stadig at benytte dit almindelige bankkort når du handler i supermarkedet, tanker brændstof eller betaler for services, så går du glip af mange point. Brug derfor altid et kreditkort, som optjener bonuspoint. Uanset hvad du køber. Det kan godt være der kun er tale om få point pr. transaktion, men det kan blive til mange point i løbet af et år.

Gå glip af kampagner

Med jævne mellem kører f.eks. SAS Mastercard kampagner, hvor du kan tjene dobbelte point i en periode. Det samme gør nogle flyselskaber og hoteller. Sørg altid for at modtage nyhedsbreve, så du ikke går glip af disse kampagner. Husk også at du ofte skal tilmelde dig disse kampagner. Du kan gå glip af mange point, hvis du ikke gør dette.

Alle point har ikke samme værdi

Mange tror at et bonuspoint har samme værdi i alle bonusprogrammer. Intet kan være mere forkert. Bonuspoint er som valuta og der er stor forskel på et bonuspoints værdi i de forskellige programmer. Et point hos et flyselskab kan have en helt anden værdi end hos et hotelprogram – og selv indenfor samme brancher er der stor forskel på værdien. Så vær klar over hvor meget dine point er værd og vælg at optjene dem der hvor du får mest ud af dem.

Bruge point på at købe i onlineshops eller ombord på fly

Mange vælge at bruge deres bonuspoint på at købe ting i bonusprogrammernes onlineshops eller f.eks. ombord på flyet. Det er en meget dårlig idé. Den værdi du får ud af dine point er ekstremt dårlig. Spar hellere pointene og brug dem der hvor du får mest for dine penge. Samler du f.eks. dine point til at bestille en Business eller First Class billet, så får du en langt højere værdi ud af dine point end hvis du bruger dem på at købe en flaske vand ombord på flyet.

Ikke planlægge større indkøb

Skal du lave store indkøb til hjemmet eller købe dyre rejser, så kan det betale sig at planlægge det lidt. F.eks. kan du tjene mange ekstra point, hvis du planlægger at lave disse indkøb i perioder, hvor du f.eks. optjener dobbelte point på kreditkortet eller i den butik du handler i.

Lade point udløbe

Nogle bonusprogrammer har desværre udløbsdato på dine point. Her gælder det om at have styr på hvornår dine point udløber og have en strategi for at benytte dem på en god måde. Hvis du pludseligt skal bruge point, som udløber om få dage, så er der stor risiko for at du bruger dem på noget du ikke får særlig stor værdi ud af. Tænk også på at flere bonusprogrammer ikke lader point udløbe så længe du har en årlig transaktion på din konto. Her kan det nogle gange betale sig at købe point for f.eks. 10USD, som holder alle dine andre point i live i endnu et år og giver dig ekstra tid til at få dem brugt eller optjene lidt flere til at bruge dem på bedre ting.

Ikke gå glip af bonuspoint

Meld dig som udgangspunkt ind i alle bonusprogrammer – også selvom du ikke tror at du kommer til at benytte dette program i fremtiden. Man ved aldrig hvordan ens rejsemønster kan ændre sig. Så gå aldrig glip af bonuspoint, som du har mulighed for at optjene. Det kan godt være du aldrig får muligheden for at udnytte dem, men hvis muligheden pludseligt byder sig, så er det ærgerligt at være gået glip af optjeningen.

Bruge forkert betalingskort i MobilePay

Mange er ikke klar over at man kan benytte f.eks. et SAS Mastercard i MobilePay. Her vil du stadig optjene point på dit kreditkort. Brug derfor altid et pointgivende kreditkort i MobilePay og brug aldrig dit normale bankkort.

Gå glip af bonuspoint i fysiske butikker

Mange butikker tilbyder at du optjener bonuspoint til f.eks. EuroBonus når du handler hos dem. Tilmeld dine betalingskort, så du automatisk optjener disse point. Vælg også at handle i butikker, som tilbyder denne pointoptjening. Der kan være tale om mange point du går glip af når året er gået, hvis du ikke gør.

Gå glip af bonuspoint ved onlinehandel

Rigtigt mange onlineshops tilbyder også optjening af bonuspoint. Tjek altid hvilke butikker, som tilbyder dette og vælg butikker, som tilbyder optjening, hvis prisen ikke er højere end andre steder. Du kan tjene point på det meste du køber på nettet. SAS har f.eks. samarbejde med over 300 onlinebutikker, som tilbyder EuroBonus-point når du handler hos dem.

 

Som du kan se ovenfor, så er der mange måder at optjene bonuspoint på, men det er mindst lige så vigtigt at du tænker over hvordan du bruger dem. For der kan være stor forskel på hvilken værdi du får ud af dem. F.eks. er værdien pr. point ofte højere, hvis du sparer dem op til at bestille en Business eller First Class billet på en langrute end hvis du bruger dem på økonomiklasse på en kortrute. Lav altid regnestykket på hvor meget værdi du får ud af dine point.

Gør det til en regel at du – som udgangspunkt – aldrig køber noget uden at tjene bonuspoint på den ene eller anden måde. Som minimum skal du betale med et kreditkort, som giver dig optjening. Men i mange tilfælde kan man “dobbelt-dippe” og både tjene point via kreditkort og i den butik man handler i.

Holder du dig til disse råd, så vil du ganske givet opleve, at du kommer til at optjene mange flere bonuspoint i den kommende tid.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here