Hong Kong investerer 33 mia. kroner i Cathay Pacific

Foto: Cathay Pacific

Ligesom de fleste andre flyselskaber, så er Cathay Pacific hårdt ramt at den globale nedgang i rejser, som er udløst af Corona-pandemien. Regeringen i Hong Kong går nu ind og støtter det kriseramte flyselskab, Cathay Pacific, med 39 mia. Hong Kong-dollars – det svarer til 33 mia. danske kroner. Dermed bliver regeringen en af hovedaktionærerne i selskabet – med en ejerandel på 6%. 

Cathay Pacific kunne i denne uge meddele, at en redningsplan for flyselskabet nu kan realiseres. Planen giver håb for at fremtiden og skal sikre, at Hong Kong kan fortsætte som et internationalt fly-, finans- og kommercielt centrum. Regeringen i Hong Kong bliver dermed en af hovedaktionærerne i selskabet – med en ejerandel på 6%.

Investeringen i Cathay Pacific er en af de største støttepakker, som er blevet lavet med et flyselskab. Det er primært sket for at beskytte Hong Kongs status, som en førende international fly-hub og samtidigt kan det skabe økonomisk afkast. Det skriver regeringen i Hong Kong.

Det er ikke Hong Kong regeringens plan, at være langsigtet medejer af Cathay Pacific har de udtalt i forbindelse med en pressekonference.

“Alternativet ville være et kollaps af selskabet” siger Cathay ordførende, Patrick Healy til Reuters.

Selskabet ekstra hårdt ramt

Regeringen engagement i re-kapitaliseringen af selskabet følger efter at Cathay er blevet dobbelt ramt af kriser. Først var det den politiske uro i Hong Kong og derefter den globale Corona-krise. Inden Corona-krisen var der massive demonstrationer og uroligheder i Hong Kong, som medvirkede til at efterspørgslen på flyrejser faldt drastisk.

Cathay Pacific udtalte at deres indtægter fra passagertrafik er faldet til kun 1% af sidste års niveauer. Det har resulteret i at selskabet har tabt 2,5 mia Hong Kong dollars pr. måned siden februar.

Lang grounding af fly

Allerede fra 23. februar i år har datterselskabet, Cathay Dragon, som trafikerer størstedelen af kortruterne til Kina, indstillet store dele af deres trafik. Primært til den kriseramte Hubei provins – inklusive Wuhan.

Cathay Pacific har efterfølgende grounded flere og flere af deres fly og har nu hovedparten af flåden stående på jorden. De har kun trafik med cargo og et yderst begrænset netværk af passagertrafik til Peking, Los Angeles, Sydney og Tokyo.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here