Varsel om strejke i London Heathrow d. 26.-27. juli

Foto: London Heathrow Airport

Der er varslet strejke i London Heathrow lufthavnen blandt flere arbejdsgrupper. Bl.a. sikkerhedskontrollen, passager service m.v. vil blive ramt d. 26. og 27. juli 2019. Passagerer opfordres til at minimere håndbagage. SAS tilbyder gratis ombooking.

Passagerer som rejser til, fra eller via London Heathrow i den kommende tid skal væbne sig med tålmodighed. Ikke nok med at British Airways piloter har stemt for at strejke i en strid med ledelsen, så er der nu også varslet strejke blandt sikkerhedspersonalet, passager service m.v. i London Heathrow lufthavnen.

Mens det endnu er uklart, hvornår British Airways piloterne vil strejke, så vil strejken i Heathrow lufthavnen finde sted d. 26. og 27. juli 2019.

Disse dage opfordres passagererne til at minimere mængden af håndbagage, som medbringe.

Desuden tilbyder SAS gratis ombooking af flybilletter til og fra London i disse dage.

Hvis du skal flyve med SAS til/fra London disse dage, så kan du ombooke én gang gratis – såfremt dit fly ikke allerede er aflyst. Ombooking skal ske til en anden SAS afgang i perioden fra 24. juli til 31. august 2019. Ombooking skal ske i samme eller lavest tilgængelige bookingklasse.

Gratis ombooking er også muligt for passagerer, som rejser til London Stansted, men dette må dog ske manuelt via SAS kundeservice.

Vær dog opmærksom på, at hvis du ombooker, så er der varslet endnu en strejke d. 5. og 6. august 2019, så disse datoer er det måske en god idé at undgå.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here