USA afgange omdirigeret fra København til Oslo p.g.a. stærk vind

SAS Airbus A350. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Mange SAS passagerer, som planmæssigt skulle lande i København fra USA i morges – blev sendt på en ufrivillig omvej til Oslo p.g.a. stærk vind i den danske hovedstad.

To SAS langrutefly fra henholdsvis San Fransisco og New York måtte i morges på en ufrivillig omvej til Oslo p.g.a. stærk vind i København. Det drejer sig om SK910 fra New York Newark og SK936 fra San Fransisco.

Også SK932 fra Los Angeles måtte have et ekstra landingsforsøg i København, men her var passagererne mere heldige da det lykkedes at lande i andet forsøg. Også flyet fra Chicago med flynummer SK6944 landede planmæssigt i København.

Flyene fra New York og San Fransisco forsøgte begge to gange at lande i Københavns Lufthavn på både bane 22 og 04, men i alle tilfælde var sidevinden over de tilladte grænseværdier og det var ikke muligt at lande. Derfor fortsætte begge fly mod Oslo.

Efter en kort ventetid i Oslo, så kunne SK910 fra New York igen sætte kursen mod København kl. 08.54.

Knapt så heldige var passagererne på SK936 fra San Fransisco. Her fortsætter flyet nemlig ikke til København iflg. vores kilder, som var med afgangen.

I stedet skal passagererne – iflg. vores kilder – nu igennem norsk indrejsekontrol, som bl.a. omfatter obligatorisk coronatest for alle ligesom de skal ombookes til andre afgange til København. En process der er noget mere langsommelig og omstændig end den passagererne på SK910 var udsat for.

Desuden kommer passagererne til at løbe en unødig potentiel risiko for at havne i karantæne i Norge, hvis de skulle være uheldige og teste positivt i coronatesten ved ankomst.

Normalt kan man benytte transfer sikkerhedskontrollen i Oslo og dermed undgå den obligatoriske coronatest, som kræves ved indrejse til landet. Hvorfor passagererne fra San Fransisco til København ikke kan benytte den er p.t. uvist.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here