Kom med på den ultimative tur for flyinteresserede

En tidligere MegaDo i Skandinavien. Foto: Flemming Poulsen

Er du interesseret i at se hvad der sker bag kulisserne i lufthavnene samt hvilke strategier flyselskaber, biludlejere og hotelkæder har? Nu har vi muligheden for at invitere dig med på en eksklusiv tur, som giver dig et rigtigt godt indblik i dette.

I år har arrangementet “MegaDo” 10 års jubilæum. Det vil sige at i 10 år har de arrangeret ture for de af os, som er lidt over gennemsnittet interesseret i fly og alt der vedrører at være en frequent flyer. Her på FinalCall.travel har vi fået sat nogle pladser af til vores læsere til dette års arrangement.

Fra MegaDo i 2015. God stemning om bord på charterflighten mellem Stockholm og Toulouse.

Årets arrangement tager dig “behind the scenes” i lufthavnene i Frankfurt og Zagreb, giver dig et eksklusivt beachparty i Dubrovnik samt et besøg på Airbus fabrikken i Hamburg. Derudover er der også alt det andet sjove som 170 flyinteresserede finder på undervejs. Gå ikke glip af denne tur. Det bliver (som altid) utroligt interessant.

FinalCalls redaktører, Flemming og Erling er allerede tilmeldt turen, så vi prøver om vi kan lave en lille “tur i turen” for vores læsere og medlemmer af Facebook-grupperne.

Fra MegaDo i 2015: Noen måtte teste komforten i andre etasje….

Programmet er som følger:

Starten foregår i Frankfurt søndag d. 13. oktober 2019 kl. 10.00 med et surprise program. Dagen vil dreje sig om interessante nyheder fra biludlejningsfirmaet Sixt, Sheraton/Marriotts bonusprogram Bonvoy samt Star Alliance.

Mandag d. 14. oktober bliver en dag sammen med Lufthansa i Frankfurt. Her bliver der rundvisning “behind the scenes” før der om aftenen er arrangeret en fest for at fejre MegaDo’s 10 års jubilæum.

Tirsdag d. 15. oktober starter tidligt – for det er her turen indeholder eget chartret fly. MegaDo har lejet en Airbus A320 fra Croatian Airlines til dagens flyvninger. Tidligt på morgenen går turen fra Frankfurt til Hamburg Finkenwerder. De afventer p.t. om vi kan få eksklusiv mulighed for at lande i Airbus-lufthavnen, som ellers ikke bliver brugt til kommerciel trafik. Dette afhænger dog af den endelige tilladelse. Hvis det ikke lykkedes så landes i Hamburgs normale lufthavn. Herefter vil der være en rundvisning på Airbus fabrikken, hvor der bl.a. produceres Airbus A320 og A380.

Men dagen er ikke slut hos Airbus. Langt fra. Fra Hamburg flyver vi videre til Dubrovnik i Kroatien, hvor det lokale Sheraton hotel arrangerer et beach party for os (husk badetøj), hvorefter turen går videre med samme charterfly til Zagreb, hvor Croatian Airlines byder os velkommen med et “Welcome Party” i en af deres hangarer.

Onsdag d. 16. oktober er en dag sammen med Croatian Airlines, hvor vi får en fuld rundtur “behind the scenes” som varer frem til kl. 15.00. Her efter slutter programmet og alle kan flyve hjem.

Mange som ville have mere servering på MegaDo i 2015. Her nærmer vi os landing i London.

Hoteller

Der er ikke hoteller inkluderet i prisen – det ordner du selv. MegaDo har aftalepriser på Sheraton i Frankfurt samt på Westin i Zagreb til en pris på omkring 1.100 kroner pr. nat. Men vi planlægger også at foreslå billigere hoteller, som ligger tæt på de andre hoteller, som p.t. ligger på omkring halv pris. Alle deltagere fra FinalCall.travel får information om dette, så de har mulighed for selv at vælge om de vil bo sammen med den store gruppe eller sammen med andre deltagere fra FinalCall.travel.

Pris

Prisen for charterflyvningen og besøgene hos flyselskaber, lufthavne samt arrangementerne koster 999USD på economy class eller 1.799USD på Business Class. Derudover kommer udgifter til hotel og fly til Frankfurt samt hjem fra Zagreb. Alle som deltager fra FinalCall.travel får desuden en FinalCall-t-shirt.

P.t. er der flyvninger tilgængelige fra København for kr. 1.635 med Lufthansa til Frankfurt og retur med Austrian fra Zagreb. (Vælg multicity booking på Lufthansa og vælg alle Lufthansa-gruppens fly, så dukker den op).

Det er helt op til dig selv hvilke fly du booker. Tjek evt. også om der er ledigt for bonuspoint.

Tilmelding

Tag kontakt med os på hello@finalcall.travel eller på Messenger via FinalCall.travel for mere info eller hvis du vil tilmelde dig, så vi kan få overblik over hvem som deltager fra FinalCall.travel.

Vi håber vi kan få samlet en gruppe til denne tur – for det bliver uden tvivl en fantastisk god oplevelse, som man ellers ikke har mulighed for at få adgang til. Historisk set har MegaDo åbnet dørene for mange spændende oplevelser “behind the scenes” som ellers ikke er tilgængelige for folk udenfor luftfarten.

Denne sto utstilt på Airbus Museet i Tolouse som vi besøkte under MegaDo i 2015.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here