Uber frakendt sin licens til at køre i London

Det omstridte kørselstjeneste, Uber, som blev kendt ulovligt i Danmark, har nu mistet sin licens til at køre i London. Det må ses som et reelt nyreslag mod den omdiskuterede service.

Ingen tvivl om at Uber er populær blandt kunderne. Firmaet er vokset eksplosivt siden starten og kunderne har elsket at få et billigere alternativ til taxa. Mange påstår endda at serviceniveauet er langt højere hos Uber end hos de gammeldags taxafirmaer.

Men træerne vokser ikke ind i himmelen for Uber. De har kæmpet en hård kamp rundt i verden for at få lov til at køre. De påstår selv at de ikke er en taxa-service og derfor ikke behøver licenser der hvor det er nødvendigt. Men domstolene og myndighederne har ofte ikke været enige i den påstand. Derfor findes Uber heller ikke længere i Danmark, har aldrig været lovligt i Norge og også i Sverige er Uber på tilbagetog.

Men nu bliver selskabet ramt på et af deres helt store markeder i Europa.

Iflg. BBC har de nemlig netop mistet deres licens til at køre i London.

Transport for London (TfL) udtaler iflg. BBC, at Uber ikke vil få udstedt en ny licens til at køre hyrebiler. TfL meddelte ligeledes, at de har konkluderet at Uber ikke levede op til kravene for sådan en licens.

De gik endda så vidt, som at konkludere at Uber manglede forretningsmæssig ansvarlighed, som potentielt er en risiko mod sikkerheden.

Uber gik straks til genmæle og udtalte til BBC, at dette blot viser, at London langt fra er åben, tværtimod er den lukket overfor innovative virksomheder.

Uber har nu 21 dage til at indsende en appel – og i den periode kan de fortsætte med at operere som hidtil.

Også Londons borgmester, Sadiq Khan, støtter TfL’s beslutning og siger at det ville være forkert at give Uber en licens, hvis det på nogen måde kan true sikkerheden.

Ikke overraskende bakker også taxichaufførerne i London op om beslutningen.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here