British Airways planlægger at starte nye kortrute-operationer fra London Gatwick i et nyt selskab. Nu har det engelske flyselskab registreret navnet.
Ifølge hjemmesiden BTN Europe, så har British Airways registreret, BA EuroFlyer, som navnet på det selskab som skal drive operationerne i fremtiden fra London Gatwick Airport.
Selskabsnavnet er nu blevet registreret hos Companies House i Storbritannien, men det forventes at flyafgangene fra Gatwick markedsføres som British Airways, men er “operated by BA EuroFlyer” – præcist som man så det da flyselskabet opererede med datterselskabet BA CityFlyer.
Hjemmesiden skriver endvidere, at flyselskabet har udsendt information til de ansatte, hvor de har opdateret på situationen om det nye datterselskab. I denne mail skriver British Airways-chefen, Sean Doyle:
“Vores planer om et nyt BA datterselskab, som skal flyve kortruter fra Gatwick skrider fremad og mens vi stadig har yderligere forhandlinger at løse, så ser det ud til at vi vil være igang med at flyve til sommerprogrammet”