FinalCall.travel har været på rejse med Vietnam Airlines. Læs vores test af deres økonomiklasse mellem Hanoi – Ho Chi Minh City.
Mens der i det kommunistiske Vietnam tidligere kun var det statsejede Vietnam Airlines, er der nu hård konkurrence på indenrigsmarkedet. VietjetAir og Jetstar Pacific har presset priserne i bund, og på “guldruten” mellem Hanoi og Ho Chi Minh City (Saigon) flyver Vietnam Airlines 23 gange dagligt, og VietjetAir ligeledes 23, mens Jetstar Pacific har otte daglige afgange. Dette giver ruten en top 20-placering på listen over flest sæder pr. rute.
Hanoi lufthavn (HAN) ligger cirka 35 km nord for centrum, og trafikken kan være slem i myldretiden. Lufthavnen består af to terminaler. Den “gamle” terminal 1, der nu er indenrigsterminal, og en helt ny terminal 2, der blev indviet i 2015 og udelukkende tager sig af international trafik.
“Langrutefly” på indenrigsruten
Jeg valgte Vietnam Airlines af flere årsager. For det første fordi det er en “flag carrier”, der er medlem af Skyteam. Men det væsentligste var at Vietnam Airlines flyver denne rute med langdistancefly (widebodies) som Boeing 777, Boeing 787 og Airbus 350, foruden Airbus 321.
Prisen var omtrent den samme for alle tre flyselskaber, så det havde ingen reel betydning.
Desværre var jeg nødsaget til at vælge en sen aftenafgang, og der var Airbus A350 ikke en mulighed, så valget faldt på afgang VN7241, der var med Boeing 787-9. Dette var min første flyvning med B787 i economy class. Jeg havde ved online checkin valgt et gangsæde på række 36.
Check-in
Jeg ankom til lufthavnen cirka tre timer før afgang, og i Terminal 1 dominerer Vietnam Airlines helt klart, med kun mindre check-in-områder til de to indenrigskonkurrenter. Jeg fandt let premium-indcheckningsområdet, der var opdelt i Business Class og Skyteam Elite.
Som Skyteam Elite gik jeg hen til de skranker, og der var kun en enkelt foran mig i køen (billedet herunder er taget efter check-in). Jeg spurgte om det var muligt at få et sæde ved nødudgangen, hvilket ikke var noget problem. Jeg blev spurgt om jeg ønskede vindue eller gang, og selvom jeg normalt er en gang-person, så er jeg mere til vindue, når det er ved nødudgang.
Den venlige herre bag skranken kom et priority-tag på min indcheckede kuffert, og gav mig boardingkortet med sæde 34A. Herefter fulgte en mindre diskussion om loungeinvitation. For man har ikke adgang til lounge i indenrigsterminalen med Skyteam Elite-kort, da det ikke er en Skyteam-lounge. Undtagelsen er dog, hvis man har en international forbindelse (eksempelvis til Europa via SGN). Med min høflige personlighed og charme lykkedes det mig dog at få ham til at give mig en invitation alligevel.
I sikkerhedskontrollen var der ikke nogen ventetid, så det foregik ret smertefrit. Man skal ikke have laptops og væsker ud af tasken.
Loungen
Loungen er ikke noget exceptionelt. Den består primært af lænestole med små sofaborde. Der er strømudtag ved de fleste borde. Derudover er der også et mindre businessområde med computere. Der var et stort udvalg af lokale aviser og tidsskrifter, og Financial Times, International Herald Tribune og nogle få magasiner på engelsk.
Der var et stort udvalg af softdrinks, samt lokal og tjekkisk (!) øl, og endvidere var der bag baren (ej selvbetjening) lokal rødvin og brandy.
Maden bestod af lokale småretter, forårsruller og nudler, samt vacumpakkede kager og snacks.
Dyr Tax-Free
Boarding skulle ske fra gate 7, fyrre minutter før afgang. Jeg havde forladt loungen lidt før dette tidspunkt for lige at se om der var noget i lufthavnsbutikkerne, jeg kunne lokkes til at købe. Det var dog ikke tilfældet, idet de fleste souvenirs kostede mindst det dobbelte af priserne på de lokale markeder.
Vel fremme ved gaten havde folk stillet sig i kø. Der var separat kø for Skyteam Elite, og da jeg fornemmede at boarding var ved at påbegynde gik jeg hen til Sky Priority-køen, hvor jeg stillede mig som den første. Minuttet efter begyndte boarding, og jeg var den første der gik ombord. Inden indgangen til flyet var der separat bro til business class (til venstre via dør 1L) og economy class (til højre via dør 2L). Derfor fik jeg ikke lejlighed til at inspicere den forreste kabine.
Fotografering forbudt ombord
Efter at have taget et par billeder med mit store spejlreflekskamera fik jeg venligt, men bestemt, at vide af stewarden at det ikke var tilladt at fotografere ombord. Denne regel håndhæver nogle få flyselskaber, typisk med begrundelse om at man vil beskytte privatlivet for ansatte og øvrige passagerer. Derfor blev de øvrige billeder taget lidt mere diskret med min telefon.
Kabinen er behagelig, og duftede stadig lidt af “ny bil”. Flyet var også selskabet nyeste Boeing 787-9 fra januar 2016 (VN-A866). Ved 34A var min benplads delvist obstrueret af nødudgangsdøren, men det var ikke noget reelt problem. Og slet ikke fordi midtersædet ikke var optaget. De kæmpestore vinduer og det svage lydniveau er de væsentligste årsager til at Boeing 787 er mit yndlingsfly, og det er altid en fornøjelse at flyve denne flytype.
Middelmådig service
Servicen og personalet var dog ikke noget der vil få mig til at vælge Vietnam Airlines igen. På sædet over for mig sad en mandlig steward (ham der havde bedt mig ikke at tage billeder), og han lignede ikke en der holdt af sit job. Der blev ikke talt passagerer, og der var ikke check af sædebæltet, hverken før takeoff eller før landing.
Vi kom afsted med 35 minutters forsinkelse, uden at vi blev informeret om årsagen. Men inden afgang fortalte kaptajnen om dagens rute, vejr og at vi havde en forventet flyvetid på 1 time og 40 minutter, hvilket er 30 minutter mindre end i tidstabellen.
Da vi var kommet i luften kom personalet hurtigt rundt med en bakke, hvorpå der var en folieindpakket sandwich med kød af ukendt herkomst, samt en lille skål frugt. Jeg nøjedes med at spise frugten.
Da de havde været kabinen igennem med mad, kom de rundt med drikkevarer, hvor valget stod mellem Coca-Cola, Coke Zero eller vand. Efterfølgende ventede jeg forgæves på kaffe og te, men kabinepersonalet var forduftet, og blev først set igen et par minutter før landing. De gjorde intet for at forhindre at folk gik på toilettet selvom flyet var 3-4 minutter fra landing, og tilbagelænede sæder og tændte mobiltelefoner blev der tydeligvis set igennem fingre med.
Vietnam Airlines’ Boeing 787-9 er udstyret med ret store, individuelle IFE-skærme, men systemet var ikke tilgængeligt på denne flyvning, hvilket naturligvis var lidt af en skuffelse.
Fordele:
Lydsvagt og nyt fly, store vinduer
Mange frekvenser
Medlem af Skyteam
Ulemper:
Mad og drikke
Umotiveret crew
