Tak til dem som arbejder mens vi andre holder fri

Foto: Lufthansa

Jule- og nytårsferien er noget vi er mange som har set frem til og vi sætter stor pris på at kunne rejse til varmere himmelstrøg elller at besøge familien, som bor langt borte. Men for at vi skal have denne mulighed, så betyder det også at andre må undvære at være sammen med deres familie. dem skal vi huske på at værdsætte ekstra meget i denne tid.

Når vi andre tager flyet til varmere himmelstrøg i juledagene eller rejser hjem fra nytårsbesøget den 1. januar, så er det oftest noget vi bare tager for givet. Men vi skal huske på, at når vi har denne luksus, så er der andre som opgiver at være sammen med deres familie i helligdagene.

Juletiden er en tid, hvor vi gerne stopper lidt op og værdsætter familie og venner lidt mere end vi altid husker på i løbet af de travle hverdage. Nytåret er en tid hvor vi ser tilbage på det forgangne år og takker for de gode ting vi har oplevet.

Derfor vil jeg også benytte denne tid til at sende en stor og varm tak til de mange medarbejdere ombord på flyene, i lufthavnene og på hotellerne, som igennem hele året – og i særdeleshed over jul og nytår tager godt vare på os og samtidig må undvære at være sammen med deres egen familie.

De mange piloter og kabineansatte, som har tilbragt julen ombord på fly eller sammen med deres kollegaer på hoteller rundt om i verden – langt væk fra deres egen familie.

De mange hotelansatte, som har måttet arbejde på halvtomme hoteller, mens deres egen familie har nydt julemiddagen uden dem. De mange ansatte i lufthavnene, som har sørget for at flyene kom afsted til tiden og julegaverne var ombord på flyene.

Til alle jer skal der lyde en stor tak!

Jeg ved godt det er en del af jobbet og det ikke er nogen overraskelse, at der også skal arbejdes på helligdage. Det er en del af gamet og jobbet, men det ændrer ikke på at der i mange tilfælde sidder børn og andre familiemedlemmer derhjemme og savner jer, mens i tager godt vare på os andre, som er på rejsende fod.

De fleste flyselskaber har skåret meget ned på antallet af afgange i jule- og nytårsperioden, men der er stadig mange ruter som flyves. Med mange nedskæringer, så betyder det også at nogle ansatte er væk hjemmefra i længere tid end normalt. Vi har hørt om flere som er væk hjemmefra i op til en uge over jul/nytår for at sikre at vi passagerer kan flyve når vi vil.

Og til alle som rejser over helligdagene, så vil jeg bare opfordre til at give alle de ansatte du møder undervejs et ekstra stort smil. Ønsk dem en god jul når du alligevel møder dem på din vej. Det er deres afsavn af familien, som gør at du kan være sammen med din.

Endnu en gang stor tak fordi I stiller op for at gøre vi andres helligdage lettere og mere behagelige, mens jeres egen familie må undvære jer.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here