Skiferiekoncept for singler med børn

Årets soloskirejse med børn går til den italienske perle Passo Tonale. På denne specielle tur byder et rejsebureau velkommen til forældre, der rejser alene med deres børn, og som har lyst til at dele skiglæden med andre familier. Udover fantastisk skiløb byder ugen på masser af aktiviteter for både små og store, når Slopetrotter til vinter tager en ny bunke familier med på turen til Passo Tonale i uge 7.

Sidste år lancerede Slopetrotter Skitours et nyt feriekoncept, hvor forældre kunne rejse alene med børnene til Alperne og nyde skiferien sammen med andre voksne, som også rejste selv med deres børn. Konceptet går i år under navnet “Solo med børn”, og da sidste års tur til italienske Livigno var en stor succes, kører konceptet videre i Italien den kommende vinter.

Udover fly og indkvartering inkluderer rejsen en masse spændende aktiviteter såsom picnic, pistevisning, børneaktiviteter og vinsmagning for de voksne. Rejsen ligger i uge 7, og turen derned foregår med fly fra Kastrup.

– Vi forsøger fortsat at øge vores udbud af skirejser med forskellige typer af temaer såsom denne solotur med børn. Takket være feedback fra de gæster, der testede konceptet sidste år, kan vi i år præsentere en endnu bedre tur. Passo Tonale er en perfekt familiedestination og var derfor det oplagte valg til solorejsen med børn, forklarer Minna Henriksson, salgschef hos Slopetrotter Skitours. I Passo Tonale kan vi desuden tilbyde dansktalende skiinstruktører, så også for de, der vil i skiskole, er der her de bedste forudsætninger for en fantastisk familieferie, fortsætter hun.

Læs mere om Solo med børn og de øvrige temarejser på Slopetrotter Skitours’ hjemmeside, hvor der også er mere info om priser, indkvartering og aktiviteter.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here