Kom med ombord på en testflyvning med Boeing 737 MAX

Boeing 737-model er arbejdshesten i flybranchen – og har været det siden Lufthansa fik leveret den første udgave til passagerflyvning i 1968. Men flyet lever stadig i bedste velgående – og har gennemgået utallige opgraderinger igennen årene. Seneste skud på stammen er Boeing 737MAX, som Boeing forventer kan give flytypen endnu flere år i luften.

Selve flykroppen stammer – delvist – helt tilbage fra Boeings 707 og 727-modeller, men er dog blevet udviklet meget siden og findes i mange varianter. Boeing 737MAX er seneste bud på et moderne fly, selvom det grundlæggende design efterhånden har mange år på bagen.

737MAX har længere rækkevidde end tidligere udgaver af flyet og derfor forventer Boeing også, at modellen kan erstatte den udgåede Boeing 757 på visse kortere langruter over Atlanten. Det kan åbne op for nye markedsandele. Dog er flyet i stærk konkurrence med ærkerivalen, Airbus og deres A321LR (long range), som er på vej på markedet.

Flyet testes i øjeblikket og WIRED har været med ombord på på testflyet og kan vise dig at et sådant testfly er noget anderledes end hvad vi passagerer normalt oplever ombord på et fly.

Ikke nok med at flyet er spækket med elektronik, så bliver det også fløjet noget mere udfordrende af piloterne – netop for at teste flyets grænser.

Se videoen ovenfor og kom med ombord på Boeings 737 MAX.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here