SAS: Star Alliance onlinebooking og Familiy Pooling kommer til efteråret

Vi har hørt det flere gange tidligere, at både “Family Pooling” og onlinebooking af Star Alliance bookingrejser er noget som SAS EuroBonus planlægger at tilbyde sine medlemmer og der at det skulle være “lige om hjørnet”. Men hidtil har det været tomme løfter og noget som er blevet kraftigt forsinket. Nu er seneste udmelding fra SAS at det skulle blive introduceret i efteråret.

Af de mange nye tilbud, som SAS længe har lovet at tilbyde EuroBonus-medlemmerne, så er det bare “Lifetime Gold” som har set dagens lys hidtil. Andre tilbud som “Family Pooling”, hvor familiemedlemmer kan samle deres point på én konti og dermed have bedre muligheder for at benytte dem og muligheden for at bestille bonusrejser med Star Alliance-partnere online har vi måtte vente forgæves på.

Helt tilbage i foråret 2016 lukkede SAS den daværende familiekonto og dermed var det ikke længere muligt for familiemedlemmer at samle point sammen. Den gang lovede SAS at der ville komme en ny og forbedret tjeneste indenfor rimelig tid – dog uden at sætte dato på. Det skete, som bekendt ikke. Men senere meldte SAS så ud at den nye familiekonto ville blive introduceret i efteråret 2017. Det skete heller ikke.

Siden da har SAS været meget sparsomme med at oplyse om hvornår kunderne kunne få muligheden for at hele familien kan samle point sammen.

Men nu siger Finansdirektør Torbjørn M. Wist i SAS til DN.no, at EuroBonus-medlemmerne kan forvente denne service i løbet af efteråret 2018.

I interviewet med DN siger han at den opdaterede EuroBonus-platform vil kunne tilbyde muligheden for at flere medlemmer og familiemedlemmer kan slå deres point sammen for at købe bonusrejser. Desuden skulle den opdaterede platform også kunne tilbyde onlinebooking af bonusrejser med Star Alliance-partnere. Sidstnævnte er noget man har været nødsaget til at ringe til SAS for at gøre manuelt – og med begrænsede muligheder for at se tilgængelig – medmindre man benytter f.eks. United Airlines hjemmeside til at se det.

Mens vi har ventet på at SAS fik systemerne på plads til at genindføre familiekonto, så blev selskabet overhalet indenom af ærkerivalen fra Norwegian, som i 2016 meldte ud at de kort tid efter ville introducere en familiekonto.

Efter flere og lange forsinkelser af disse nye services, så håber vi at der denne gang i hold i løfterne fra SAS og at vi i løbet af efteråret kan se disse forbedringer rullet ud. Bedre sent end aldrig kan man vel sige.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here