SAS går vegetarisk på Plus-maden

En af de nye vegetariske retter på SAS.

SAS har tidligere forsøgt sig med en testperiode, hvor de serverede vegansk mad for passagererne på SAS Plus. Nu er det vegetatisk mad, som SAS mener kunderne skal spise i den kommende tid.

Fra imorgen vil passagererne på SAS Plus få serveret vegetariske retter i madkassen ombord på SAS Plus på kortruterne.

Som en del af “New Nordic by SAS”, som SAS kalder konceptet med de kuber, som maden bliver serveret i og med fokus på lokale råvarer, så introducerer SAS nu to vegetariske retter.

I den kommende tid, så er det ikke kød eller fisk man får serveret ombord på SAS Plus, men i stedet blomkål eller svampe, som er hovedingredienserne i de to retter.

SAS siger selv – i en pressemeddelelse – at de har oplevet en øget interesse for plantebaserede ingredienser og derfor bliver disse to vegetarretter nu en del af konceptet, som serveres til alle. Der er altså ikke en valgmulighed mellem en kødret og en vegetarisk ret ombord.

De to retter er:

Champignon i peberrod og dild med kålrod og ærter, radisser og majroe.

Sådan præsenterer SAS selv maden på pressebilleder:

Foto: SAS

Sådan ser den ud i virkeligheden:


Camelina (dodder???) ristet blomkål med linser fra Gotland, sorte bønner og rødbede/hvedesalat.

Sådan præsenterer SAS selv rettet på pressebilleder:

Foto: SAS

Sådan ser den ud i virkeligheden:

SAS har tydeligvis stor fokus på primært at servere svenske produkter ombord på flyene og denne gang er der altså slet ingen fokus på at markere at SAS er et skandinavisk flyselskab.

Råvarerne kommer fra Mickelgård på Gotland, Stora Bjälösa i Vreta Kloster, Östergötland, Pesula farm i Kukkola i Tornedalen, Slätte Gård, Töreboda, Västergötland, Fagra slätt i Skåne samt fra Björksund i Södermanland.

At det er svenske råvarer og vegetarisk passer meget godt med den enorme fokus der er på bæredygtighed og at opføre sig/spise politisk korrekt i Sverige – og det ser vi altså nu også SAS rulle ud til resten af de lande de flyver til og fra.

New Nordic boksene blev introduceret i 2017 og har siden da – til trods for enkelte designpriser – skabt stor debat blandt de frekvente rejsende. Mange mener at de er meget svære at spise af og at maden ikke præsenterer sig specielt flot når det ligger blandet sammen i bunden af en kube. Specielt også det meget korte bestik har fået stor kritik da det er svært at nå bunden af kuben. Også den store mængde affald der er fra måltidet har fået kritik. Men SAS har altså valgt at fortsætte med dette koncept et stykke tid endnu lader det til.

Så forbered dig på en vegetarisk servering i den kommende tid hvis du flyver med SAS på Plus. Disse bokse serveres på flyvninger på kortrutenettet, som er længere end 80 minutter. Rejser du på SAS Go og har lyst til at spise vegetariske retter, så kan du forudbestille en boks på SAS hjemmeside. Har du lyst til noget andet en et svensk vegetarmåltid, så er det nok en god idé at købe mad med fra lufthavnen.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

 

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here