SAS fejrede 70 års fødselsdag med jubilæumsflyvning og festivitas i København

Lørdag d. 17. september 2016 var det præcist 70 år siden, at den første SAS-afgang lettede fra Stockholm mod New York. En tur som tog 25 timer. Meget er sket siden og idag er luftfartsbranchen en helt anden. SAS fejrede 70 års dagen med en speciel jubilæums-flyvning mellem Stockholm og København. FinalCall.travel var med og fik bl.a. en snak med SAS Vice President, Lars Sandahl Sørensen om jubilæet.

Passagererne ombord på middagsafgangen fra Stockholm fik sig en overraskelse lørdag, da de pludseligt befandt sig på den officielle jubilæumsflyvning, som skulle markere 70 året for den første SAS-afgang.

Ombord blev der bl.a. vist de gamle SAS-uniformer frem – ligesom SAS-chef, Rickard Gustafson også var med på flyet.

Passagererne fik sig en overraskelse ombord. Bl.a. blev der fremvist gamle SAS uniformer.
Passagererne fik sig en overraskelse ombord. Bl.a. blev der fremvist gamle SAS uniformer.
SAS-chef, Rickard Gustafson var med på jubilæumsflyet
SAS-chef, Rickard Gustafson var med på jubilæumsflyet

Ved ankomsten i København blev flyet modtaget med vandsalut fra brandvæsenet – ligesom der var rullet rød løber ud for passagererne.

Jubilæumsflyet blev mødt af vandsalut fra brandvæsenet i København.
Jubilæumsflyet blev mødt af vandsalut fra brandvæsenet i København.

Festlighederne fortsatte i gaten hvor SAS-koret sang fødselsdagssang.

Festlighederne forsatte i gaten.
Festlighederne forsatte i gaten.

Også i loungen fik kunderne en overraskelse i form af fødselsdagskage og champagne.

FinalCall.travel mødte også SAS Vice President, Lars Sandahl Sørensen til en snak om jubilæet og han var tydeligt stolt over at det er lykkedes SAS at holde sig flyvende i så mange år.

Som du også kan se i interviewet ovenfor, så fremhæver han at SAS altid har været et innovativt flyselskab og også i fremtiden har planer om at ligge i front når der gælder teknologisk udvikling.

SAS var helt tilbage i 50’erne også et af de flyselskaber, som var med til at udvikle luftfartsbranchen til det vi kender i dag. Bl.a. var det SAS, som var pionerer på at flyve over nordpolen og startede i 1954 den første polarrute via Kangerlussuaq i Grønland, som her fra gik videre til Winnepeg og Los Angeles. At flyve over Nordpolen var noget helt nyt dengang og forkortede flyvetiden betragteligt. For øvrigt en rute som stadig benyttes af flyselskaber den dag i dag.

SAS var ligeledes en af grundlæggerne af Star Alliance som blev dannet i 1997 og som stadig i dag er en vigtig luftfartsalliance.

I oktober måned får SAS leveret nye Airbus A320neo fly, som skal danne grundlaget for fremtidens kortruteflåde – og i 2018 bliver de første Airbus A350xwb fly leveret, hvilke skal benyttes på langruterne.

FinalCall.travel ønsker SAS et stort tillykke med jubilæet.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here