SAS får stor bøde i USA

SAS havde store udfordringer med deres nye hjemmeside i 2017.

SAS måtte i fredags indkassere en stor bøde i USA fordi deres hjemmeside ikke overholder amerikanske regler for let adgang for handicappede.

De amerikanske transportmyndigheder (The U.S. Department of Transportation – DOT) udskrev i fredags en bøde til SAS på hele 200.000 dollars fordi flyselskabet ikke overholder de amerikanske regler for let adgang til hjemmesiden for alle.

I februar 2017 kom SAS på DOT’s radar da de mente at flyselskabet brød reglerne, som skal give rejsende med handicap samme muligheder for at benytte et flyselskabs hjemmeside som alle andre. Dengang havde SAS lavet en separat hjemmeside for kunder, som havde udfordringer med at bruge den normale hjemmeside.

DOT’s krav til flyselskabers hjemmesider er blevet implementeret i to faser – med den anden fase, som skal sikre at alle sider på flyselskabets primære hjemmeside skal være tilgængelige for alle passagerer. Dette krav skulle have været opfyldt allerede fra 12. december 2016. Iflg. DOT har SAS ikke længere en alternativ hjemmeside, som er designet til kunder med handicap.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here