SAS har meldt ud på sociale medier, at de allerede nu vil starte med at aflyse flyvninger inden en evt. pilotstrejke til træde i kraft ved midnat, såfremt piloterne og SAS ikke når en aftale.
Noget kunne tyde på at piloterne og SAS stadig står langt fra hinanden i forhandlingerne og at den varslede strejke vil tråde i kraft ved midnatstid.
Ihvertfald er SAS allerede nu – 3 timer inden midnat – begyndt at aflyse afgange imorgen fredag. I alt er der tale om mere end 200 afgange, som proaktivt aflyses.
Se om din afgang er aflyst på dette link
I skrivende stund har SAS aflyst afgange fra København til Oslo, Stockholm, Berlin, Frankfurt, Mallorca, Warzawa, Düsseldorf, Zürich, Amsterdam, Bruxelles, Aalborg, Paris, Milano, Manchester, Reykjavik, Athen, Nice, Bergen, Færøerne, Rom og Venedig.
De aflyste afgange afgår alle imorgen formiddag. Fra lidt efter middagstid er der endnu ikke aflyst afgange endnu, men det ser ud til at SAS i øjeblikket stadig er igang med aflysningerne, så der vil sikkert komme flere end der er offentlige på nuværende tidspunkt.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.